Brev:
Vil ikke sove i barnevogn, 9 måneder
Kære Helen
Dine inputs og erfaringer har tidligere været en kæmpe hjælp – ak ja, nu skriver jeg igen!
Min skønne datter er 9½ mdr. Generelt har hun været glad for at sove ude i barnevogn, men vi har tidl. i perioder haft udfordringer omkring at hun ikke ville sove i den, og nu er vi der igen. Vi kom ellers godt i gang igen for uger tilbage, ved at jeg kunne putte hende ned i barnevogn indenfor i bryggerset, omkring sovetidspunktet, for derefter at spadsere en tur.
Det har aldrig lykkedes mig at gå med hende siddende op og ”mætte hende” med indtryk, for så at lægge hende. Og det kan jeg stadig ikke. Når jeg prøver, så forsøger hun med det samme at sætte sig op, hun kan ikke selv, men jeg skal love for hun forsøger. Hun begynder at græde, vil ikke have sut eller nusseklud, men bare OP og sidde. Jeg har forsøgt mange gange hvor vi er gået videre og jeg lægger hende igen når hun er godt og grundig træt, men hun nægter simpelthen og jeg kan på ingen måde få ro på hende. Hun har endda præsteret at falde i søvn siddende op og småklykende af træthed, men vågner op og tager gerne ”kampen” med mig, når jeg forsøger at putte hende. Hun falder ikke hen når hun bliver træt, hun begynder derimod at rode med dynen, sine nusseklude, tryklåse på barnevognen og i det hele taget sætte sit aktivitetsniveau op. Hun vil slet ikke ligge ned i den.
Jeg forsøger at glæde mig over min datters udvikling, selvstændighed og iver efter at opleve, men det varer som regel 4½min, indtil jeg går i spagat over hun ikke vil sove. Ak den babysøvn! Der er ingen tvivl om hun ER træt, jeg oplever bare hun vil opleve mere og mere og mere, og ikke selv er i stand til at skærme af for indtryk, men at jeg skal gøre det for hende. Sådan synes jeg altid det har været. Når jeg så giver op og går hjem med hende og vi går i soveværelset, så dejser hun helt om. Dvs. hun giver ikke så let op, men hænger næsten stadig op og sover på min arm og hver gang hovedet falder mod mit bryst fordi hun falder hen, så forsøger alle muskler i hendes skønne, lille krop at holde hende vågen. Men i soveværelset er hun rolig og jeg må rigtig gerne nusse og kærtegne en hel masse, så putter hun sig rigtig fint når jeg lægger hende, lige inden hun sover helt. Der er hun også godt træt.
Det har stået på i 1½ mdr. og de sidste par uger har jeg helt droppet barnevogn og puttet direkte i soveværelset, for jeg bliver selv så frustreret at det ikke hjælper nogen af os. I soveværelset har det fungeret ok ved at hun putter hos mig først og jeg lægger hende inden hun falder i søvn. Men for en 3-4 dage siden, er hun begyndt at græde når jeg nærmer mig sengen med hende og også begyndt at græde når jeg begynder at putte hende ind til mig.
Om aftenen er det det samme billede, hun har så svært ved at give slip på dagen og jeg bruger snildt 30-45min på at putte hende inkl. amning. Søvntoget holder på hendes perron – det er endestationen! Hun har kanon røde øjne, de er næsten lukket i 30min, og det lille hoved næsten dingler fra hendes hals når hun er på min arm, men hun kan ikke give sig helt hen. Hun har aldrig faldet i søvn alene og det strejfer ...
... mig slet ikke at prøve, hun bliver ked af det når jeg ikke er i nærheden.
Hun har ikke lært at kravle endnu, men møver sig rundt i huset. Hun ser slet ikke fidusen i at løfte numsen og bliver arrig hvis jeg prøver at hjælpe hende. Til gengæld vil hun rigtig gerne gå og tager ivrigt fat i mine fingre for at jeg skal hjælpe hende op og stå og rundt i huset. Hun leger sjældent alene og ellers kort tid, hun protesterer når jeg ikke er der og skal helst være i mit skød og allerhelst helt oppe i favnen det meste af tiden.
Min datter blev målt og vejret ved 8 mdr. alderen til 7,9kg og 72cm. Hun er ikke robust, men sundhedsplejersken sagde, hun fulgte sin kurve og vi skulle være obs på ekstra fedtstof i maden. Hun spiser heller ikke enorme mængder mad men tilbydes mellemåltider. Hun drikker kun vand af kop, og tilbydes også dette mange gange i løbet af dagen udenfor måltiderne. Hun er en glad og livlig pige.
Vores dag ser ca. sådan ud, med leg imellem:
7.00: Vågner (ellers vækkes blidt), nusser og putter i sengen med begge forældre
7.30: Øllebrød eller havregrød (på mme)
9.00: ½ bolle med smør+ost, frugtmos, frisk frugt, d-dråber
10.00-10.15: Puttes til formiddagslur (sover ml. 1t 15 min-1t 45min)
12.30: Rugbrødshapsere, kød/fisk (afviser mos og har gjort dette længe, afviser grøntsager i stykker)
14.00: ½ banan, evt. havreklatkage, ostehaps o.lign.
Ml. 14.30-15.30: Ammes og puttes til eftermiddagslur (sover 45-60min)
16.00: ½ bolle med smør+ost, frugtmos, frisk frugt
18.00-18.15: Aftensmad – (næsten) det samme som os
19.00: Bad ca. hver 2.-3. dag
19.30: Godnatgrød (på mme)
19.45: Putter på sofaen med mor og bøger, hvor hun samtidig mosler rundt og brænder det sidste krudt af
20.30-21.00: Ammes og puttes til natten
Ml. 2.00-4.00: Vågner selv og ammes
I en periode forsøgte jeg med kort lur formiddag og lang om eftermiddag, men det fungerede slet ikke for hende.
Hun vågner ofte mange gange i løbet af aftenen, hvor man lige skal ind og holde i hånd og hjælpe hende til at sove videre igen. Bedst som man tror hun sover tungt igen efter 3-5min så vågner hun grædende når man lister ud. Den sidste uges tid er hun vågnet om natten hen af 1 tiden og har ville op til os (hendes seng står op af min side med den ene tremmeside nede). Det kommer hun gerne. Hun klynker kort når jeg giver hendes sutten – jeg tror hun bliver ked af det ikke er bryst - og så putter hun sig godt ind til mig og sover videre.
Kære Helen, jeg begraver mig altid i dine herlige bøger hver gang der melder sig en udfordring (jeg har jo dem alle), og er også med på at seperationsfasen spiller ind, men hvorfor filen skal det være så svært at hjælpe min lille datter med at sove???
Hvad stiller jeg op, det begrænser os sådan at hun ikke vil sove i barnevogn. Jeg plejer ellers at være ret overskudagtig fordi det ofte ”bare er en periode” men nu har det stået på så længe og det er kun mig herhjemme der putter vores datter - jeg er total drænet for energi! Hun skal starte i dagpleje når hun er 11 mdr og jeg har en mdr. til at køre hende ind.
Jeg ser meget frem til at høre fra dig.
Hilsen Baby A´s mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.