Brev:
Småtspisende efter 10 dages indlæggelse
Kære Helen.
Vores datter slugte et knapcelle batteri fra fjernbetjeningen for 3 uger siden. Vi blev hentet i ambulance og batteriet blev fjernet under fuld narkose indenfor 4 timer. Hendes spiserør var blevet ætset (ikke voldsomt), så hun fik sondemad og antibiotika i 7 dage. Vi var indlagt i 10 dage ialt.
Hun blev udsat for flere "overgreb" hver dag, hvor 2-3 sygeplejersker og mig selv, har holdt hende ifbm. blodprøver, venflon læggelser og andre trælse ting. Hun blev så panisk hver gang fordi det tog så lang tid, og krævede mange forsøg selv for de dygtigste neonatal-og anæstesi læger. Hver gang kampsvedte hun, og endte nogle gange med at kaste op, og at være ved at få det galt i halsen.. Ja som du kan høre, var det en forfærdelig oplevelse for os alle sammen.
Vi har døjet en del med skyldfølelse over at det skete, og at hun skulle udsættes for alle de pinsler. Og da vi kom hjem for 1,5 uge siden, blev jeg ramt af en følelse af hvor vanvittigt stort et ansvar vi som forældre har, og hvor let det kan gå galt. Hun er snart 11 mdr., og er jo i alting. Jeg tror vi alle 3 reagerer lidt på hver vores måde, efter at have "holdt sammen på os selv", og tilsidesat egne følelser, grænser og behov for hendes skyld. Jeg har følt mig ekstremt ked af det, sårbar, irriteret og føler mig stadig temmelig ængstelig, og bange for at der vil ske endnu en ulykke, fx at hun får noget galt i halsen som hun finder på gulvet eller udenfor, eller noget mad. Har du nogle råd, eller tanker omkring hvordan vi bedst får afsluttet dette kapitel, og kommer videre?
Og så til mit spørgsmål vedr. mad: Hun slap af med sonden for knap 1,5 uge siden, og kikkert undersøgelsen viste ...
... heldigvis at spiserøret er helet så flot, at lægerne ikke engang vil kigge ned igen om 3 mdr. De forventede således ikke en uhensigtmæssigt arvævsdannelse. Derfor kunne vi straks gå igang med flydende kost første døgn, og herefter blød fast føde. Det er gået perfekt med mme i sutteflaske, og hun sank også noget blødt brød inden vi forlod Skejby. Men siden vi er kommet hjem, har hun været ekstremt småtspisende. Om det skyldes det lidt varmere sommervejr, eller ømhed i halsen ved jeg ikke. Det virker ikke som om hun har ondt, men efter 2-3 bidder vender hun hovedet væk. Grød, skemad og brød gider hun slet ikke! Hvis hun selv får lov at vælge og styre går det bedst, men det meste bliver bare undersøgt , og ryger på gulvet.
Vand og mme på flaske slubrer hun i sig. Hun er en stor basse på over 10 kg. så hun har noget at tære af, men det eneste jeg får i hende er lidt ost, få skinkestrimler og evt et par hapser avokado. Og det er bare 3 gange dgt. Hun falder i søvn til natten på en flaske mme, og får også 2 flasker i løbet af natten. Det har hun gjort længe, og har på trods af dette haft rigtig go appetit hele dagen før ulykken skete. Hvad synes du vi skal gøre? Er hun lidt traumatiseret, og vil derfor ikke spise, og har stort behov for kontrol, eller skal vi bare droppe mælk, og satse på at sult vil få hende igang? Jeg vil jo helst ikke lægge hende til at sove sulten. Vi skal til en kontrol på sygehuset om 2 uger hvor hun skal vejes. Jeg har snakket med afdelingen, som sagde at så længe hun ikke taber sig, eller får feber, må vi godt have is i maven, og bare regne med at hun kommer igang igen.. Hvad tænker du omkring det?
På forhånd tak for svar.
Med venlig hilsen
Stine.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.