Svar: Sidde i hug
Kære AnneM
Tak for dit brev :)
Det er jo altid svært at vurdere motorik igennem en brevkasse, men umiddelbart synes jeg, at det lyder meget normalt, det du fortæller…:)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne gå ned i hugsiddende stilling, når de f.eks. vil samle ting op fra gulvet. Indtil da, vil de netop bøje sig forover og stå med strakte ben, når de f.eks. vil have fat i noget legetøj.
De fleste børn vil, når de er mellem 8-10 måneder, begynde at trække sig op at stå ved at holde fast i møbler, tremmerne i sengen og lignende. I begyndelsen trækker barnet sig op på knæene og derefter lykkes det at komme op at stå på fødderne. Det første lange stykke tid vil barnet forsøge blot at stå og holde balancen stående og barnet kan ikke finde ud af at komme ned igen - indtil barnet lærer at gå ned i hugsiddende stilling, vil barnet ofte lade sig dumpe ned på numsen. Det er således helt naturligt, at jeres datter i en alder af 12 måneder, stadig gør sådan:)
I begyndelsen er det armene og overkroppen, som gør at barnet kan hive sig op og komme op at stå - ben og underkrop laver ikke ret meget arbejde. Og der går ofte nogle måneder, hvor barnet rejser sig på denne måde. Stille og roligt begynder over- og underkrop at arbejde sammen, så barnet kan sætte fødderne i gulvet og bruge sine ben til at hjælpe med, når barnet gerne vil op at stå. Hvor hurtigt barnet kan bruge benene afhænger blandt andet af lårmusklens styrke…
Når jeres datter har lært at trække sig op ved at holde i ting, så vil hun begynde at rejse sig, ved at sætte hænderne i gulvet - og på den måde fritstående øve sig i at komme op at stå. ...
... Prøv at lægge mærke til, hvor hun er henne i sin udvikling i forhold til dette:)
Læg også mærke til, hvordan hun rejser sig fra ligge til siddestilling - begynder hun at bruge kravlestilling til dette? Mange børn vil netop starte med at være liggende på maven eller ryggen og derfra finde ud af at sætte sig op, netop ved at bruge kravlestillingen. Når de sidder, sidder de ofte med benene strakt fremefter eller med benene trukket lidt op, så benene hjælper dem med at holde balancen. De kan også komme fra siddende stilling over i kravlestilling. Når de sidder, vipper de deres vægt frem og tilbage eller fra side til side og gradvist begynder de at komme op i kravlestilling. Det lyder faktisk som om at jeres datter gør dette - og det lyder derfor som om, at hun har fin bevægelighed og styrke i sin hofte. Og stille og roligt vil hun så øve sig i at komme fra kravlestilling og videre op at stå…
Jo mere hun kan få lov til at bevæge sig på gulvet og bruge sig selv motorisk, jo bedre er det for hende. Det at hun sidder, øver sig i at finde balancen, vipper frem og tilbage, fra side til side osv. styrker hende motorisk, samarbejdet mellem hendes muskler og balance øges.
Hvis du ikke synes, at din datter bruger sig selv særlig meget motorisk og du synes at hun generelt virker "stiv" i sine bevægelser, så er der ikke noget i vejen for, at du får hende set af jeres læge eller af en fysioterapeut. Måske er der en børnefys tilknyttet kommunen hvor I bor, som du kan drøfte hendes motorik med…
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre og at det også har givet lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke med hende og fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre