Annonce

Annonce

Svar: Sidde i hug


17. juli 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære AnneM

Tak for dit brev :)

Det er jo altid svært at vurdere motorik igennem en brevkasse, men umiddelbart synes jeg, at det lyder meget normalt, det du fortæller…:)

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne gå ned i hugsiddende stilling, når de f.eks. vil samle ting op fra gulvet. Indtil da, vil de netop bøje sig forover og stå med strakte ben, når de f.eks. vil have fat i noget legetøj.

De fleste børn vil, når de er mellem 8-10 måneder, begynde at trække sig op at stå ved at holde fast i møbler, tremmerne i sengen og lignende. I begyndelsen trækker barnet sig op på knæene og derefter lykkes det at komme op at stå på fødderne. Det første lange stykke tid vil barnet forsøge blot at stå og holde balancen stående og barnet kan ikke finde ud af at komme ned igen - indtil barnet lærer at gå ned i hugsiddende stilling, vil barnet ofte lade sig dumpe ned på numsen. Det er således helt naturligt, at jeres datter i en alder af 12 måneder, stadig gør sådan:)

I begyndelsen er det armene og overkroppen, som gør at barnet kan hive sig op og komme op at stå - ben og underkrop laver ikke ret meget arbejde. Og der går ofte nogle måneder, hvor barnet rejser sig på denne måde. Stille og roligt begynder over- og underkrop at arbejde sammen, så barnet kan sætte fødderne i gulvet og bruge sine ben til at hjælpe med, når barnet gerne vil op at stå. Hvor hurtigt barnet kan bruge benene afhænger blandt andet af lårmusklens styrke…

Når jeres datter har lært at trække sig op ved at holde i ting, så vil hun begynde at rejse sig, ved at sætte hænderne i gulvet - og på den måde fritstående øve sig i at komme op at stå. ...


Annonce

... Prøv at lægge mærke til, hvor hun er henne i sin udvikling i forhold til dette:)

Læg også mærke til, hvordan hun rejser sig fra ligge til siddestilling - begynder hun at bruge kravlestilling til dette? Mange børn vil netop starte med at være liggende på maven eller ryggen og derfra finde ud af at sætte sig op, netop ved at bruge kravlestillingen. Når de sidder, sidder de ofte med benene strakt fremefter eller med benene trukket lidt op, så benene hjælper dem med at holde balancen. De kan også komme fra siddende stilling over i kravlestilling. Når de sidder, vipper de deres vægt frem og tilbage eller fra side til side og gradvist begynder de at komme op i kravlestilling. Det lyder faktisk som om at jeres datter gør dette - og det lyder derfor som om, at hun har fin bevægelighed og styrke i sin hofte. Og stille og roligt vil hun så øve sig i at komme fra kravlestilling og videre op at stå…

Jo mere hun kan få lov til at bevæge sig på gulvet og bruge sig selv motorisk, jo bedre er det for hende. Det at hun sidder, øver sig i at finde balancen, vipper frem og tilbage, fra side til side osv. styrker hende motorisk, samarbejdet mellem hendes muskler og balance øges.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis du ikke synes, at din datter bruger sig selv særlig meget motorisk og du synes at hun generelt virker "stiv" i sine bevægelser, så er der ikke noget i vejen for, at du får hende set af jeres læge eller af en fysioterapeut. Måske er der en børnefys tilknyttet kommunen hvor I bor, som du kan drøfte hendes motorik med…

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre og at det også har givet lidt ro med på vejen :)

Fortsat held og lykke med hende og fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pusleplads til baby

Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.

- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.

- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce