Svar: Min datter spiser ikke nok mad
Kære Sandra
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres indsats i sommerferien har hjulpet:) I har fået lavet en god rytme, med faste spisetider, og I har formået at servere mange forskellige fødevarer både mad i stykker, små hapsere og bidder, som hun selv kan spise og også skemad og dermed mad, som I giver hende. Det lyder altså som om, at hun spiser mere nu end hun gjorde tidligere - det er godt! Selvom du ikke synes, at hun spiser nok, så hold fast i, at det går bedre med hendes indtag af mad.
Spisetiderne ser fine ud, og mit forslag til sammensætning af maden ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, havregryn med lidt sukker og letmælk, eller minifras med letmælk, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør og evt. lidt marmelade eller måske lidt frugtmos på bollen i stedet, ost i stænger, som kan gnaves, frisk frugt eller bær i hånden, vand af kop.
Frokost 11: Det kan være varm eller kold frokost. Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Må også gerne få varm mad til frokost og kan hun lokke til at spise lidt grøntsagsmos med kød eller fisk, er det helt okay :) Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15: En ½ bolle med lidt smør, frugtmos eller lidt marmelade på, frisk frugt eller bær, kan også tilbydes lidt tykmælk med revne æbler eller måske en frugtgrød med lidt letmælk, vand af kop.
Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne (kød eller lakselasagne), boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), kartofler moset med sovs og frikadellen gives i stykker ved siden af… kød, fisk, kartofler, grøntsasger, ris, pasta, bulgur osv. Der skal være mad i stykker, mad hun kan spise med hånden og med gaffel, og stadig også suppleres med lidt mos af en ske. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød og hvis I ikke kan få en grød i hende, så prøv med en banan kl ca 19. Får børstet tænder.
Flaske og puttes herefter til natten.
Sen aften eller først på natten: tilbydes en flaske, hvis hun vågner og ikke kan sove videre uden.
I skal lige nu ikke fokusere så meget på mængden af mad, men mere på, at hun spiser til fast tid og at hun får en variation af fødevarer - både mos, små hapsere og mad i hånden Der skal være mad, som hun selv kan spise og gumle på og også mad som I giver hende.
Som I kan se, så har jeg indført en godnatgrød eller en banan, som en fast del af putteritualet. Dette fordi det vil være med til at mætte hende lidt ekstra før natten, så hendes behov for flaske stille og roligt kan trappes ud.
Det vil netop være godt, at I trapper flaskerne ud. Det betyder at hun skal have mindre og ...
... mindre mælk i hver flaske. Lige nu må I altså gerne give hende 2-3 flasker, men mængden skal skrues ned. Før sengetid må hun gerne få f.eks. 180 ml, men sen aften og hvis hun derudover har behov for en flaske, så skal mængden skrues ned. Det vil sige, at hvis hun normalt kan drikke 180 ml her, så giver I hende 160 ml så 140, 120, 100 ml osv. så hun stille og roligt vænnes til ikke længere at skulle drikke for store mængder om natten.
Du skriver, at hun får flaske om aftenen og et par stykker i løbet af natten. Hvis hun f.eks. får flaske kl 19, 23 og 04, så start med at fjerne flasken kl 04 og skær mængden af denne flaske ned. Når hun kan undvære den, så skærer I mængden i flasken kl 23, og til sidst skærer I mængden af mælk ned i flasken lige før putning. Samtidig skal hendes indtag af mad naturligt sættes op i løbet af dagen, ligesom hun skal tilbydes væske nok - altså vand - i løbet af dagen af en kop både til og mellem måltiderne, så I sikrer jer, at hun ikke også søger flasken, fordi hun er reelt tørstig.
Det vil være godt, at I netop arbejder på at skrue mængden af mælk ned og ikke i stedet begynder at give hende vand i flasken i stedet. Hvis I erstatter mælken med vand, så risikerer I at I vænner hende til at skulle drikke store mængder vand om natten og det er ikke det hun skal - hun skal lære at indtage sit behov i dagtimerne:)
Variation er mad er vigtigt, men det betyder ikke, at hun skal tilbydes nye fødevarer hele tiden. Det vil være rigtig godt, at du sørger for, at der altid er mindst en ting, som hun er glad for og tryg ved. På den måde så er der noget at gå igang med at spise og hun spiser lidt og så kan du ved siden af forsøge med lidt ny smag og konsistens. Spiser hun så kun det hun kender, så er det okay, så har hun spist og hun har samtidig smagt lidt nyt. Hun skal møde de nye fødevarer mange gange, måske 10-15 gange, før hun er tryg ved dem. Derfor er der ikke noget i vejen for, at hun lige nu spiser meget af det samme, så længe du igen og igen forsøger med lidt nyt som supplement.
Har hun mad med hjemmefra i dagplejen? Så kan det være et forsøg værd, at du giver hende mad med, som hun kender og er tryg ved - måske vil hun have glæde af at få sin egen tallerken med også, så serveringen også er noget hun kender og er tryg ved. Det kan også hjælpe, hvis du eller far har mulighed for at spise sammen med hende i dagplejen en dag, så hun oplever det at spise i dagplejen, som noget trygt. Når hun ser at I spiser, så vil hun spejle sig i jer og på den måde finde ud af, at det er okay at spise der… Måske kan I bruge det sidste af jeres ferie på at besøge dagplejen og være der sammen med hende og også spise sammen med hende, så hun vænnes til det:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

