Brev:
Amning ift. søvn
Hej igen
Mange tak for dit svar. Det er dejligt med en vedrørende, anerkendende og pragmatisk hjælp - det har jeg savnet hos vores kommunale sundhedspleje.
Det er begyndt at gå væsentligt bedre med søvnen. Lurene er blevet længere (se nedenfor), og det er blevet mindre svært at give sig hen til den. Min dreng har stadig meget brug for min og vores hjælp (dejligt at du anerkendte det i dit svar), men processen er væsentligt kortere. Han er desuden næsten heller ikke længere ked af det, når han skal sove - når det er mig, der 'putter'. Det er ikke altid, at han kan falde nok hen ved amningen - men så skal der oftest kun få vug til, før han kan lægges (lige inden han sover helt). Jeg kan godt forlænge (når han vågner, men stadig er træt) ved at lægge en hånd på ham eller rokke, hvis jeg er meget hurtig (primært om natten, når han lægges eller i bilen, hvor jeg er lige vsa.) - ellers er der brug for vugning eller amning.
Det fungerer godt at prøve at udvide/strække den vågne periode. Hvor han tidligere hurtigt kunne blive overtræt, bliver han nu dejlig træt på en god måde, som gør det nemmere at falde i søvn. Jeg har registreret siden sidst og fundet ud af, at det nærmere er efter 2 timer (fremfor 1,5), at han bliver træt. Det er ligeledes hver anden time, at han er sulten (bortset fra om natten, hvor han kan sove mellem 3-5/6 timer uden mad) - derfor er der brug for at trække den vågne tid til små 2,5 time for at han kan blive ammet både, når han vågner (fra en længere lur), og når han skal sove igen.
Når han bliver træt viser han det ikke alene med gab - han bliver let ked af det og frustreret, og det er svært at aktivere og aflede ham. Han er desuden ligeledes begyndt at gnide sig i øjnene. Det kan dog oftest lade sig gøre at forlænge for en stund (15-20 min) og dermed få ammet godt inden luren - enten ved meget stimulerende og gerne 'ny og spændende' aktivitet eller stille gå 'og kigge'-tur på arm (vi hygger os og aktiverer ellers bl.a. med legestativ (dette kan han også selv, hvis han er frisk og mæt), sang og fakter, ligge på maven, rulle, 'snak'/imitation, smil, grin og 'stille sidde hos(+ kigge på legetøj)-hygge'). I forbindelse hermed genkender jeg behovet for stimulering/hjælp til aktivering, men risikoen for overstimulering. Dette giver en væsentligt længere lur (2-3 timer én gang om dagen, ellers mellem 45-60 min. - i alt 4 lure om dagen). Nogle gange er ...
... det dog ikke muligt at strække den, hvorfor han må amme og sove (oftest kun (små) 30 min), det han kan - eller finde ro ved næsten at falde hen og dernæst få spist - førstnævnte med strækningen af den vågne periode er dog at foretrække.
Er der flere veje at gå ift. at tilpasse amningen? Jeg kan læse i din bog, at man kan give det samme bryst, som man sluttede med inden luren, efter luren - dette kunne give et mindre 'måltid' efter luren og dermed et større inden!? Jeg har prøvet til med det. Det har nogle gange virket godt - andre gange har det ikke været nok for ham efter luren, så jeg har måtte give ham toppen af det andet/nye også. Dette viser han med lidt frustreret gråd og til og fra - hvorefter han finder ro ved det 'nye bryst'. Han er næsten 4 mdr., så vi kan så småt begynde at introducere ske-mad. Jeg kan læse herinde, at man kan give ske-mad, når de vågner og amme inden luren - det tror jeg kunne være godt for min dreng. Han virker klar til skemad - kan holde hovedet og sidde med støtte, virker interesseret i vores mad og sutter fint på ske ved d-dråber. Hvor hurtigt kan vi gøre forløbet, hvis han tager godt fra? Uden at risikere, at hans krop ikke kan følge med? Og hvordan og med hvad ville det være godt at starte op?
Herudover vil jeg høre dig, om du tænker, at jeg bør strække tiden mellem amningerne om dagen. Jeg hører fra andre kommunale vejledere, at børn i hans alder kun har brug for mad hver 3-4 time (og min dreng synes jo at have brug for at spise hver anden time fra ét bryst om dagen). Ifølge min registrering spiser han 8-9 gange på et døgn og ca. 6 gange om dagen - efter tidlig morgen-amning. Min dreng er en lang (vi forældre er begge høje) og stor/'lækker-buttet' (med Michelin-folder) baby (min mand og jeg er begge slanke og har dermed ikke tendens til overvægt, men var begge store babyer).
Min dreng var 67,5 cm lang og 8,8 kg tung, da han var 3,5 mdr. (han er nu næsten 4). Jeg synes, det er synd at stække amningen, medmindre det er nødvendigt - man kan tydeligt mærke på ham, hvis han er lidt for sulten og dermed lidt utilpas - så er han mindre glad og energisk. Men kan man komme til at vænne børn til at få for meget amme-mælk? (jeg har selvfølgelig kun ammet, når han har søgt/vist et behov) Og kan de blive for tykke? (bla. ift. motorisk udvikling - her er min dreng dog stadig godt med).
Med venlig hilsen
en nu væsentligt mindre bekymret mor;)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine