Annonce

Annonce

Brev:

Vil ikke sove hos mormor


22. juli 2015

Kategori:
Alder:
5 år

Vil ikke sove hos mormor

Kære Helen.

Vores søn på snart fem år vil ikke længere sove hos min mor. Det begyndte for et lille års tid siden – før i tiden, siden han var 9 måneder, har han godt villet sove der. Han vil gerne sove hos mine svigerforældre – han klynker lidt, men er slet ikke lige så ked af det, som når det er hos min mor. Dog sover han ikke så ofte hos dem, to-tre gange om året, så sammenligningsgrundlaget er lidt spinkelt.

Vi har forsøgt at tænke over forskellen: Min mor er alene, mens svigerforældrene er to. Min mor holder ikke altid faste rammer, f. eks. sengetider. Det har hun dog gjort, da han var mindre, men på det seneste er det skredet en hel del, dog taler vi højst to-tre gange. Jeg finder det meget svært at stille krav om, hvordan tingene SKAL være, når han er hos min mor, vi har nemlig før været lidt i konflikt om, at vi havde mange dessiner, når han skulle på besøg.

Herhjemme holder vi hans sengetider og bruger den tid, det tager, også i weekenden – med ganske få undtagelser. Han falder f. eks. aldrig i søvn på sofaen – også af den simple grund, at det så ville blive meget sent. Mine svigerforældre holder bare de faste rammer. Tidligere sov vi ofte alle tre hos min mor, når vi var på besøg, men vi er nu flyttet tættere på (for godt et halvt år siden), så det er vi holdt op med. Måske kan det betyde noget? Dog synes jeg, han begyndte at undslå sig ...


Annonce

... overnatning før flytningen – men er ikke helt sikker.

Det er de eneste grunde, vi kan forestille os, til, at han stritter voldsomt imod overnatning hos sin mormor. De har ellers et meget godt og kærligt forhold, og jeg kan se, at hun gør meget for at gøre ham tryg og glad. Som mor var hun ikke altid så tålmodig, og hun kunne ikke altid rumme os, men vi er også mange søskende. Jeg kan se, at hun virkelig elsker ham og rummer ham og er meget glad for ham. Og at han omvendt er meget glad for hende. Men han stritter altså kraftigt imod at sove hos hende, græder meget og længe og kan slet ikke falde til ro – og han græder ellers meget sjældent.

Vi er enige om, at han i en periode så ikke skal sove hos hende. Gerne være på besøg, men så komme hjem igen. Det er hun også med på, hun vil jo gerne have, han har det godt, og hun håber, at hvis vi lytter til ham, så bliver han tryggere med tiden. Men hun er selvfølgelig et eller andet sted ked af det, og det er jeg også. Det gør jo ondt, at han reagerer forskelligt på at være de forskellige steder, det ville være rart, hvis det bare kørte, og det piner mig på min mors vegne, også fordi vi jo ikke ved hundrede procent hvorfor.

Kan du hjælpe os lidt videre i forhold til, hvad vi skal gøre? Der kan jo være situationer, hvor vi virkelig skal noget, og hun måske er den eneste, der kan passe. Hvor meget må man presse?

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce