Svar: Blefri nat - 2 år, 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det er helt normalt, at børn kan holde sig om dagen - før de kan holde sig tørre om natten og selvom jeres dreng har smidt bleen i 2.5 års alderen, så kan det sagtens være, at han har brug for en natble til han er 4-5 år gammel.
Det er helt rigtigt, som du skriver, at det er fysiologisk og det betyder, at det er noget som barnet vokser fra med tiden. Op mod 70% af børnene vokser fra det før de fylder 7 år. I er derfor nødt til at give ham tid og børn skal være omkring 6 år, før man begynder at overveje, om de kan have brug for hjælp/behandling.
Der er flere faktorer, som spiller ind:
1) Det er arveligt. Så hvis mor eller far har tisset i sengen om natten, så er der større sandsynlighed for, at barnet arver dette.
2) Blærens størrelse kan spille ind. Nogle børn har en urinblære, som ikke kan rumme den mængde urin, som barnet producerer om natten. Derfor "løber blæren over" og barnet tisser i sengen.
3) Hormonproduktion er en vigtig faktor. Om natten producerer vi hormonet ADH som holder vores urinproduktion nede og nogle børn producerer ikke nok af dette hormon.
4) Blæren sender ikke signaler, når den er fuld. Der skal sendes signaler til hjernen, som vækker ...
... barnet, så barnet kan gå på toilettet og hos nogle børn fungerer disse signaler ikke optimalt og barnet bliver ikke vækket.
5) Dyb søvn. Nogle børn sover så dybt, at de simpelthen ikke mærker, at de skal tisse.
6) Forstoppelse. Nogle børn har så meget forstoppelse, at det kan forstyrre deres vandladning. Endetarmen er placeret bag blæren, og det kan påvirke til en forstyrret blæretømning. Det kan nogle gange give problemer både om dagen og om natten.
Da jeres dreng ikke er ældre end han er, så skal I derfor fortsat give ham ble på om aftenen. Lad ham tisse af f.eks. i forbindelse med at han skal i bad, derefter ble på og så blive puttet. Vågner han om natten og er ked af det, så kan I naturligvis godt overveje om I skal følge ham på toilettet og derefter putte ham igen. Men I skal ikke vække ham om natten - lad ham endelig sove:)
Og nej - det er aldrig et spørgsmål om "bare at fjerne bleen". Hvis han ikke er parat og ikke kan holde sig, så er det et nederlag, hver gang han så tisser i sengen. Det er ikke rart for ham, det kan være ødelæggende for hans selvværd. En tør ble er en succesoplevelse, og hvis sengen holdes tør og bleen er våd, så er det jo rigtig godt, at han netop har ble på:)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

