Svar: Rå gulerødder og nødder
Kære Helle
Tak for et kort og meget præcist spørgsmål :)
De fleste børn vil være omkring 3 år, før de har så sikker en tyggeevne, at de ikke risikerer at fejlsynke. Der er dog store individuelle forskelle og derfor må man se på det enkelte barns udviklingstrin.
Hele nødder som f.eks. peanuts udgør en stor risiko for kvælning og fejlsynkning, og derfor bør små børn ikke tilbydes hele nødder, men må gerne få f.eks. hakkede nødder, der indgår i bagværk eller lignende.
Gulerødder og andre lignende hårde fødevarer gives kogte, blendede, revet fint på råkostjernet eller meget fint hakket til små børn og senere i mundrette passende stykker, som barnet ikke kan fejlsynke. I takt med at barnet bliver bedre og bedre til at tygge, kan barnet ...
... f.eks. få kogte eller let dampede gulerødder, som det selv kan sidde med og gnave af, indtil det bliver så gammelt, at det kan tage større bider af et stykke råt gulerod.
Det er vigtigt, at man ikke udelader forskellige typer af frugt og grønt, fordi man er bange for at barnet skal få det galt i halsen. Børn skal spise så varieret en kost som muligt, og man skal sikre sig, at barnet også får mad med bid. At barnet får mad med lidt tyggemodstand er med til at udvikle barnets tyggemuskler og mundmotorisk og har derfor også betydning for barnets sprog. Samtidig skal barnets mad hele tiden serveres i en konsistens, som passer til barnets tyggemodenhed.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat god appetit, og fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

