Annonce

Annonce

Svar: Opdaget brækrefleks


11. august 2015

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at Karl er igang med at udforske og opdage sig selv, men det kunne også tænkes, at han måske har noget, som irriterer ham i munden/halsen. Det kunne være en lille krumme, et hår, eller måske har han lidt irritation i halsen, er måske lidt forkølet eller lignende - og fordi noget irriterer, så stikker han fingeren i halsen…

Uanset hvad årsagen er, så tænker jeg dog, at det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at aflede ham, så det ikke får for meget fokus. Jo mere han gør det, jo mere vil du naturligt reagere, og han har en alder nu, hvor det også er spændende at finde ud af, hvad det han gør, gør ved dig. Så for ikke at få øget hans interesse for sin brækrefleks ekstra, synes jeg, at du skal aflede.

Med tanke på, at han måske har noget som irriterer, vil jeg foreslå dig, at du tilbyder ham noget at drikke og måske lidt frugt, lidt bær eller lignende, som han kan sidde og sutte og gumle på. Det kan forhåbentlig gøre, at han glemmer det lidt. Det er en god idé at have en kop med vand stående ...


Annonce

... parat, så han med det samme kan få en tår at drikke. Når han gør tegn til at ville stikke hænderne i munden, så kan du sige "hov skat, er du tørstig, se her" og tilbyde ham vand og forhåbenligt på den måde komme videre uden at fingrene ryger i munden med det samme igen.

Afledning kan også være at tilbyde ham leg "kom, skal vi bygge klodser - hvor er dine klodser henne?", "skal vi læse bog, kan du finde bogen?" - så han får din nærhed, kontakt, opmærksomhed osv. men uden at han er bevidst om, at det er hans handling omkring brækrefleksen som giver ham dette, og så du får hans opmærksomhed drejet, og han måske glemmer, hvad det var han var igang med.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Jo mere du kan aflede ham, få ham fra det, så han slet ikke når dertil, hvor han får stukket fingrene så langt ind i munden, at han får aktiveret sin brækrefleks, jo bedre vil det være:)

Det lyder i øvrigt som om, at han og I stortrives på alle måder. Dejligt at han allerede snakker og bruger mange ord til at kommunikere med! Og skønt at han også motorisk er så godt igang - dejlig alder!

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce