Annonce

Annonce

Brev:

Generthed


11. august 2015

Kategori:
Alder:
5 år, 6 mdr.

Generthed

Kære Helen,

Tak for svar. Jeg har et lille ekstra spørgsmål vedrørende min anden datter.

Hun er meget genert over for nye mennesker eller mennesker hun ikke kender så godt. Det gør al opstart en smule svær og jeg vil høre dig om der er noget vi kan gøre for at hjælpe hende eller for at gøre det nemmere for hende.

Hun har altid været genert. Da vi gik til svømning med hende og hendes tvillingesøster og alle 4 var i vandet, synes hun det var en fest. Da hun året efter skulle gå på eget svømmehold uden forældrene i vandet ville hun ikke i vandet. Hendes søster gik på holdet før, da hun ikke er ligeså fortrolig med vand. Vi prøvede at sætte dem på samme hold, men med samme resultat, da hun ikke kendte de andre børn eller underviseren. Vi kom 6-7 gange til undervisning og bare sad ved kanten, så hun kunne blive tryg ved det, men opgav til sidst, da hun ikke havde lyst.

Vi har meldt dem begge til svømning igen i år på samme hold. Hun elsker at svømme og dykke - og er virkelig dygtig til det. Vi er ofte i nærheden af vand og mener derfor begge at det er vigtigt at de lærer at svømme. Da hun er glad for det, og den eneste hindring er hendes generthed, ville jeg ønske der var noget jeg kunne gøre for at hjælpe hende.

Da vores piger er meget forskellige, forsøger vi at italesætte at man gør ting når man er klar. Det er ikke så vigtigt hvornår eller hvor meget, men at man synes det er sjovt. Men omvendt ...


Annonce

... forsøger vi også at give dem et lille skub, for at det oplever glæden ved at overvinde de små udfordringer.

Vi havde samme udfordring med gymnastik, hvor hun ikke kendte underviseren eller de andre børn. Men hun kunne her stå ovre hos mig og lave de samme øvelser som de andre og enkelte ting kunne jeg deltage i sammen med hende. Forsøgte at lokke hende til at lave en ting alene og en ting med mig, for at gøre hende tryg i det små. Efter 6 gange kunne jeg vente uden for gymnastiksalen og komme ind når det var slut. Hun var pavestolt da det lykkedes og strålede hele vejen hjem.

Det samme gælder i børnehaven. De er lige flyttet i storegruppen, hvilket betyder helt nye voksne og nogle nye børn. Lysten til at komme i børnehave er lille, men da jeg ved at det opstarten der er det sværeste, bliver de første dage bare lidt kortere indtil hun er tryg ved det nye.

Når hun leger med andre børn, enten fra børnehaven eller nabobørnene i sommerhuset, vil hun kun lege hjemme hos os. Hun er genert over for forældrene og vil ikke derover.

Jeg har selv været genert som barn og er det til dels stadig, men er nok blevet bedre til at skjule det. Jeg er stadig udfordret når jeg skal kaste mig ud i nogle nye ting og vil gerne kunne hjælpe hende til at blive bedre til at håndtere det i en tidligere alder. Ikke så genertheden forsvinder, men så den ikke forhindrer hende at gøre de ting hun så gerne vil.

Venlig hilsen
Line

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce