Brev:
Vores søn kan ikke lege selv
Kære Helen,
Vi er forældre til en dreng fra juni 12 samt en pige fra august 14. Vores børn virker generelt glade og tilfredse, og de fungerer fint i institutionen. Vores problem består i, at vores dreng på ingen måde kan lege selv – kun hvis han ser fjernsyn.
I alle hans tre år har han aldrig leget mere end fem-ti minutter selv ad gangen. I børnehaven er han ikke den mest frembusende dreng, er lidt tilbageholden og genert, men leger fint med de andre. Han er en sensitiv og eftertænksom lille fyr. Det er herhjemme, når vi kun er familien, at han altid ønsker at lege med mor eller far.
Vi har altid utrolig meget tid på at lege med ham. Når vi er hjemme, har det altid været sådan, at enten min mand eller jeg er sammen med børnene, mens den anden laver mad, vasker tøj og så videre. Vi laver aldrig begge to huslige pligter på en gang. Og det er ikke fordi vi synes, at det nødvendigvis skal være sådan, tværtimod. Vi vil rigtig gerne lege med børnene, men ikke hele tiden! Nu er han efterhånden blevet så stor, at vi tænker, at det må være muligt, at han selv kan lege – ...
... bare en halv time ad gangen indimellem. Det kan vi også se, at hans legekammerater gør.
Han har ligeledes brug for bekræftelse i alt, hvad han gør. Vi skal se, når han kan løbe stærkt, når han kan kaste en bold højt og så videre, bygge et tårn af klodser og så videre. Så når han endelig selv leger lidt, skal vi komme og se, hvad han laver. Han er endnu mere sådan, når vi er sammen med andre, enten ude eller hjemme, og det er drænende. Det gør, at jeg (mor) nogen gange ikke orker sociale arrangementer fordi jeg synes det er ”pinligt” at han hele tiden hænger på os/vil os noget.
Vi tænker på, om vi har været for meget sammen med vores børn – kan man det??
Vi har altid prioriteret tiden sammen med børnene højt, og vi kan også høre på vores venner, at de slet ikke er “på” hele tiden, som vi er. Jeg (mor) holder også jævnligt børnene hjemme enkeltvis, hvis jeg har hverdagsfridag, så der kun er mig og én af dem.
Vi har brug for et råd, til hvordan vi lærer ham at kunne lide at lege alene indimellem, da vi efterhånden føler os lidt udkørte.
På forhånd tak for svar:-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.