Svar: Kost til en lille pige på 14 mdr
Hej med dig
Det er rigtigt at din datter umiddelbart ikke hører til de storspisende, men hun er jo også en lille fin sag, så tingene hører jo sammen:o) Det vigtigste er at hun bibeholder sin interesse for at spise.
Med den alder din datter har vil hun begynde at være mere selektiv i sit valg af fødeemner og samtidig vil hun ikke længere føle så meget sult, som da hun var lille og f.eks. motorisk udviklede sig mere. Det er derfor meget vigtigt at du ikke presser hende til at spise, men bare serverer maden som I andre får og lader hende spise det hun vil.
Med hensyn til opskrifter, så ved jeg at der findes en kogebog der hedder "Økologisk mad til børn" skrevet af ...
... Lizzie Vann, Nyt Nordisk Forlag 2002. Den koster ca 200 kr. Men der findes også mange andre bøger som kan give inspiration. Du kan søge her på nettet eller gå en tur på biblioteket. Måske falder du der over en, som kunne være værd at eje.
Når jeg ser din dagsplan igennem, så tænker jeg at hun jo både får mælkeprodukter, brød og frugt, samt den mad I andre spiser altså f.eks. kød. Det eneste du ikke har nævnt så meget af det er grøntsager? Kunne du evt. give hende en skefuld ærter, majs, rød bepperfrugt, gulerode eller lignende sammen med rugbrødet? Ellers lyder det som om hun spiser lidt af hvert.
Jeg håber du kan finde inspiration i en god bog. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

