Annonce

Annonce

Brev:

Min datter skriger, når hun bliver lagt i ammestilling


13. august 2015

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Min datter skriger, når hun bliver lagt i ammestilling

Kære Helen

Jeg skriver til dig, da jeg føler, at min amning er ved at gå helt i vasken og inderligt håber, at du kan hjælpe.

Problemet opstod for ca. tre uger siden og jeg føler, at jeg efterhånden har prøvet alt for at afhjælpe det, men intet hjælper, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind af frustration.

Forløbet har været som følger. Min datter er fra 25. maj i år og er således nu 2,5 måned gammel. Hun er født en uge før termin og vejede ved fødslen 3090g. Hun har fra start været langsom til at tage på og vejer nu 4600g og er 59cm lang. Hun følger således højdekurven men langt fra vægtkurven.

For ca. en måned siden var jeg til "åbent hus" hos sundhedsplejerskerne i Københavns Kommune, da jeg syntes at der var meget lang tid til det næste besøg af sundhedsplejersken. Jeg havde det sidste besøg den 18. juni og hun kommer først igen i næste uge den 19. august (af en eller anden grund, sommerferie velsagtens, har jeg ikke fået et to måneders besøg). Derfor tænkte jeg, at jeg lige for en god ordens skyld ville tage hende med til åbent hus og få hende målt og vejet. Indtil da havde hun været til den lille side, men ikke noget alarmerende.

Da jeg var til åbent hus fik jeg at vide, at hun vejede temmelig meget under gennemsnittet, og at jeg skulle forsøge at amme hende noget mere, herunder tilbyde hende det andet bryst efter hver amning. Den sundhedsplejerske jeg talte med tog det ret alvorligt og sagde, at jeg skulle få tjekket hendes tungebånd samt få min egen læge til at vurdere om det var ok, at jeg tog på sommerferie de efterfølgende to uger.

Jeg blev både frustreret og ked af det over den besked, da jeg ellers havde følt at det var gået fint med amningen indtil da. Herefter fik jeg tjekket hendes tungebånd hos en øre, næse- og halslæge, som sagde at det intet fejlede. Min egen læge sagde ligesom sundhedsplejersken, at hun var lille, men at hun ellers så fin ud, og at huden var fyldt fint ud.

Jeg tog derfor på ferie i sommerhus i to uger og tænkte "okay, nu går jeg i ammecamp i sommerhuset" og så bliver hun nødt til at tage på. Jeg forsøgte derfor at tilbyde hende brystet oftere og at tilbyde hende det andet bryst efter hver amning.

Mit problem er, at hun herefter er begyndt på at skrige hver gang jeg lægger hende i ammestilling. Til at starte med tænkte jeg, at det måske var fordi at hun ikke var sulten, og jeg gav hende derfor sutten, når hun gjorde ...


Annonce

... det, hvorefter hun faldt til ro. Det skal siges, at hun er meget glad for sin sut.

Status er nu at jeg ammer hende næsten normalt om natten og om morgenen, men om dagen og om aftenen skriger hun fuldstændig afsindigt, når jeg lægger hende i ammestilling. Jeg når slet ikke at tage brystet frem, bare det at jeg lægger hende med hovedet på min arm får hende til at skrige helt vildt, så jeg må opgive. Min fornemmelse er, at hun er sulten, når hun gør det, men at hun af en eller anden grund ikke vil spise af brystet. Jeg har et par gange givet hende en flaske med udmalket modermælk, når hun får sådan et skrigeanfald, og den vil hun gerne tage, så det er ikke mælken, der er noget i vejen med.

Jeg har forsøgt at tage en "ammeferie" i sengen og starte forfra med hud mod hud, at amme hende liggende (hvilket indimellem virker) og prøvet forskellige ammestillinger (tvillingestillingen, liggende og gående mens jeg vugger hende). intet af det virker, og jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op.

Min fornemmelse er, at jeg har rigeligt mælk. Nedløbet kommer nogenlunde hurtigt om morgenen og om natten men er lidt langsommere om aftenen. Jeg har dog ikke indtryk af at dette er problemet, da hun både er utilfreds om dagen, hvor nedløbet er fint, og om aftenen, men derimod at det er selve ammesituationen hun er utilfreds med. Jeg har nok presset hende lidt for at spise og tænker at det måske kan være det, der har udløst det.

Jeg har netop i dag været ved lægen som opfølgning og her blev hun vejet til 4600g. Lægen sagde, at hun var faldet lidt i forhold til sidst (hun vejede 4300g for tre uger siden) og at det nok ville være en god idé at jeg supplerede med lidt modermælkserstatning.

Jeg er bare så ked af at skulle give hende erstatning, da jeg har et stort ønske om at fuldamme hende til hun er i hvert fald fire måneder og også gerne længere.

Min datter er meget aktiv og for det meste glad. Dog har hun ikke langt fra grin til gråd og er generelt ret utålmodig. Hun giver ikke mange andre signaler om at hun er sulten, men stikker bare i et skrig fra det ene øjeblik til det andet.

Jeg kan generelt berolige hende med at give hende sutten, men er bare så ked af at hun tilsyneladende er sulten og ikke tager nok på.

Jeg håber, at du kan hjælpe, da det efterhånden fylder alting herhjemme, og jeg bare er så ked af ikke at kunne opfylde hendes behov.

Med venlig hilsen
Ida

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce