Svar: Putning - 2 år, 7 mdr.
Kære Vicki
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
Der er især tre ting, som lige nu spiller ind og som kan forklare, hvorfor jeres dreng har så svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen, som han har:
1) Han er blevet storebror
2) Hans middagslur om dagen
3) Hans puttetidspunkt ligger for tidligt
Ad 1) Der er ingen tvivl om, at behovet for at have jer, behovet for at I skal blive hos ham til han sover, behovet for at holde jer i hånden, sikre sig at I ikke går osv. hænger sammen med at han er blevet storebror. Dette behov er allerede begyndt i graviditeten, fordi han her har fornemmet den forandring, der var på vej - men behovet er bestemt ikke blevet mindre af, at lillebror er kommet til.
Det er når storebror skal puttes, at han kan være sikker på at få jeres opmærksomhed 100 pct. Det er når han ligger i sin seng, at han føler sig prioriteret og det er der, han ved at han kan "holde på jer". Det er derfor rigtig fint, at I har valgt at han lige nu sover hos jer, så han ikke føler sig sendt væk - og dejligt at I har prioriteret det.
Jeg tror, at I skal prøve at fjerne jer gradvist. Det vil sige, at hvis I lige nu ligger ved siden af ham i sengen og læser højt, så skal I begynde at sidde op ved siden af ham i stedet for. Så han ligger ned og I sidder. Han kan stadig røre ved jer, holde i hånden osv. Men han skal slippe jeres hånd, hver gang I skal skifte side i bogen, ellers kan I ikke læse videre… Og stille og roligt kan I så måske begynde at sætte jer lidt længere væk, sidde i fodenden og hans ben/fødder ligger hos jer, eller sidde på en stol ved siden af sengen (måske skal han til den tid på eget værelse). I skal altså stadig være der, læse, viser ham billeder i bogen, inddrage ham osv. men øge afstanden mellem jer, så han bliver mindre afhængig af at have jer helt tæt på.
I skal passe meget på ikke at signalere "nu er lillebror kommet til verden, så nu må du altså lære at falde i søvn selv" - det vil presse ham og gøre, at han vil hige ekstra efter jer og det vil skabe en konflikt, hvor han vil føle at I prioriterer lillebror højere end ham…
Ad 2) Dagssøvnen spiller naturligt ind på, hvornår han er putteklar om aftenen, jo længere tid han sover om dagen, jo senere vil han ofte sove om aftenen og jo kortere vil hans nattesøvn ofte være. MEN normalt vil løsningen ikke være at afkorte hans dagsøvn, men derimod at forsøge at forlænge nattesøvnen - jo længere hans nattesøvn er, altså jo tidligere han sover om aftenen, jo mere vil han naturligt af sig selv afkorte dagssøvnen - sådan er det teoretisk set - men desværre ikke altid i praksis, og her kan det faktisk være nødvendigt at afkorte dagssøvnen. I fortæller, at det faktisk hjælper jer, når I vækker ham i weekenden, så er det lettere at få ham til at sove om aftenen og man kunne derfor godt diskutere, om det ville være okay, hvis dagplejen vækkede ham efter 1.5 times ...
... lur…
Når det så er sagt, så er det vigtigt, at dette ikke gøres uden, at I om aftenen arbejder på at forlænge hans nattesøvn og lige nu putter i ham for tidligt - ad 3) Når han bliver puttet kl 20 og først sover et sted mellem kl 21 og 22, så lærer han, at det at blive puttet er forbundet med et ritual, som varer et sted mellem 1-2 timer og som er forbundet med, at han skal puttes, I læser, han skal holde i hånd, snakke, smider sin sut, I henter den, han er tørstig, skal have vand osv… eller hvad I nu laver. Og det er rigtig vigtigt, at han nu lærer, at putning er noget, som ikke tager mere end ca. 15 minutter. Det betyder, at han ikke skal puttes før han med sikkerhed er parat til at sove og kan sove inden for ca et kvarter - og med det ritual, som I så ønsker han skal have her.
I fortæller, at I har forsøgt og at det også lykkes at få ham til at sove inden for kort tid. Det er dog vigtigt, at bruge rigtig lang tid på denne metode og det kan sagtens tage 5-6 uger, før I begynder at fornemme, at det virker… Det er samtidig meget vigtigt, at I kan samarbejde med dagplejen, for det er ikke meningen, at jeres dreng skal kunne forlænge sin dagssøvn, så han om dagen pludselig sover 2 timer eller mere. Det er ikke søvnen om dagen, der skal ændres, det er nattesøvnen, som skal forlænges. Derfor er det heller ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham, men et spørgsmål om at sikre ham søvnen på et mere hensigtsmæssigt tidspunkt.
Han skal på samme måde også op til fast tid hver morgen og det betyder, at hvis han ikke vågner af sig selv, så skal I vække ham. Der er vist noget om, at han har tendens til at stå tidligt op trods det, at han sover sent og det er fint, - men hvis han har svært ved at komme op om morgenen, så må I stille og roligt få liv i ham, lade dagslyset komme ind i rummet, sætte jer lidt på sengekanten osv. så det er dejligt at blive vækket. Det er vigtigt, at dagen starter til fast tid og starter nogenlunde tidligt, samme tid uanset om det er hverdag eller weekend. Og igen - samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend og i mindst 5-6 uger…
Hvis det er helt umuligt at samarbejde med dagplejen omkring dette, så kan en løsning også være, at I putter ham i seng kl 21, sætter jer og læser lidt osv. Og så evt. afspiller en historie eller lidt musik eller lignende, som han kan ligge og lytte til. Så det ikke er jer, der sidder og læser, men så han lærer at han skal være i sin seng, lytte, ligge stille osv. Og I kikker så naturligt ind til ham en gang imellem. Det er vigtigt, at han ikke ligger med TV, Ipad eller lignende skærm - lyset vil appellere til vågenhed og ikke hjælpe ham til at sove, tværtimod. Det er ikke fordi han skal aktiveres, men fordi han skal lære, at han godt kan ligge i sengen alene… I er der, kikker ind til ham, putter ham med dynen, kysser osv. og går så igen.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

