Svar: Putning af urolig dreng
Kære Julie
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres dreng bliver forstyrret af at blive flyttet fra jeres favn. Han falder til ro i jeres arme, men lige så snart I forsøger at flytte ham ned i sengen, så protesterer han og vågner mere og mere op - og kan ikke overgive sig til søvnen.
Nogle gange kan det hjælpe at putte ham i en sovepose. Det kan gøre, at han ikke føler skiftet fra favn og ned i seng helt så voldsomt. Han vil stadig føle sig omsluttet, men det vil være af posen og ikke af jeres arme. I kan lægge ham fra jer og stadig stå ved ham, lade ham mærke tyngden af jeres hænder på kroppen osv. så han fornemmer, at I stadig er der, selvom han ligger i sin seng og på den måde, kan I lulle ham i søvn.
Andre gange, så er det bedre at udnytte netop flasken. For flasken har den fordel, at den kan gives der, hvor I ønsker han skal sove - altså i sengen. I kan derfor putte ham i sengen, putte dynen om ham osv. og så give ham flasken imens han ligger ned. På den måde undgår I det ...
... skift, der er mellem favn og seng, som han lige nu protesterer over. Og han må gerne få flasken i sin seng. Det er dog vigtigt, at I sørger for at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det sikrer, at der ikke sker tilbageløb af mælk til hans mellemøre.
I kan elevere hovedgærdet ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden. På den måde løftes hele madrassen lidt op, uden at han skal ligge med en hovedpude, hvilket han stadig er lidt for lille til.
Når han skal sove i sin barnevogn, så kan I med fordel lade ham sidde op. Han vil rigtig gerne følge med, og det vil være fint, at I sætter ham i vognen og triller en tur. Han kan kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og på den måde lulles han i søvn. Læg ham ned, når I fornemmer, at han er parat og ikke før:)
Læg mærke til tidspunktet - måske har han brug for at være vågen i lidt længere tid og skal puttes en lille smule senere lige nu.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

