Brev:
Søvn og kost, 5 måneder søn

Hej Helen
Vi skrev til dig igår omkring vores søn på 5 måneder som har svært ved at falde i søvn og vågner mange gange. Du skrev at du tænkte at han var mere sulten. Vi lånte idag en malkemaskine på falck stationen. Jeg malkede ca 60ml ud, det spiste han glædeligt, selvom jeg lige havdet ammet ham. Det tyder jo på at han ikke bliver mæt ved at amme.
Problemet er at vi har svært ved at få ham til at tage flaske. Her idag var faktisk første gang han har taget flaske, men der var jo også min mælk i. Nu kunne vi godt tænke os f.eks at give ham vælling om aftenen, så han kunne sove lidt bedre. Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan få ham til det.
Hvornår skal vi begynde at give tre skemåltider, måske kunne du give et forslag til en rytme i forhold til hans mad.
Angående hans søvn: fra han var helt spæd har vi været meget hurtige til at tage ham op om natten ved det mindste brok/klynk. Har vi så helt ødelagt hans mulighed for en god soverytme? Nu synes vi det er svært at vide hvornår han skal tages op om natten. Han ...
... klynker/smågræder, ligger meget uroligt, han har for det meste lukket øjne. Er det hans måde at kalde på os eller skal vi lade ham ligge og hvis så hvor længe? Vil han føle sig svigtet, hvis vi ikke tager ham op, det er han jo vant til vi gør. Vil det være en ide at give ham sit eget værelse allerede - så hører vi ham jo ikke så hurtigt.
Sidste spørgsmål: vi har jo vendet ham til at vi vugger ham i armene når han skal sove - han kan bedst lide at vi sidder på sengen og hopper temmelig voldsomt, det kan vi bare ikke holde til mere, så i dag sad vi med ham i armene og vuggede ham stille og roligt. Han skreg hel vildt i ca 35 min og faldt så til ro da jeg sang for ham. Nu er vi meget imod at børn skal skrige sig i søvn men vi sidder jo med ham. Føler han sig svigtet af os eller er det ok når vi sidder med ham og trøster ham?
Det blev til mange spørgsmål, håber du kan finde rede i det.
P.s jeg synes det er hårdt at have et barn med søvnvanskeligheder - man føler sig som dårlige forældre.
Venlig hilsen Katja og Thomas
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.