Svar: Bidt i vuggestuen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Åh, hvor er det bare synd for din datter. En ting er, at hun en enkelt gang eller to oplever at blive bidt, men at det nærmest sker dagligt, og at det er så voldsomt, at du nogle gange føler dig nødsaget til at holde hende hjemme - det er naturligvis ikke rimeligt, og jeg kan godt forstå, at du bliver både ked af det og frustreret.

Det er rigtig godt, at du har talt med pædagogerne og lederen af institutionen. Det er også rigtig godt, at de er opmærksomme på problemet, men det lyder som om, at de er nødt til at "mandsopdække" det barn, som tilsyneladende forløber sig igen og igen. Du skal naturligvis være tryg ved at sende din datter af sted - og din datter skal være tryg ved at komme i institutionen. Heldigvis lyder det som om, at hun er glad for det, hun virker ikke mærket, og hendes humør er godt - hun vil stadig gerne derhen, og det er rigtig godt. Det er netop vigtigt, at du hjemme ikke begynder at tale om, at de andre børn er dumme eller at det ikke er rart at være der, når det andet barn bider osv. fordi det kan gøre, at hun naturligt kan blive ked af at skulle af sted.

Men du må gerne gøre det, du gør. Du skal naturligvis ikke med det samme spørge hende "er du blevet bidt i dag?" eller lignende. Når du henter hende, så har hun umiddelbart glemt episoden, har sine tanker andre steder ...

---

---

... og er blot glad for at se dig, glad for at I nu er sammen, og det er godt. Men når du ser, at hun har et bidemærke, så er det helt okay, at du viser, at du ser det. Du er ikke ligeglad og du møder hende "AV, det gjorde ondt" og giver hende forståelse "man må ikke bide" og vejledning "du skal sige stop!" osv. Det er fint.

Men det kan naturligvis ikke stå alene, og du har helt ret i, at det er vigtigt, at anerkende hende, og at det er forkert. Hun skal som sagt kunne være tryg ved at være i institutionen, og hun skal ikke bides voldsomt flere gange om ugen. Måske sker der et eller andet mellem hende og et andet barn, som udløser et særligt bideri her… Pædagogerne er derfor nødt til at være der, for at finde ud af, hvad det handler om, og hvorfor det sker igen og igen.. Og så finde en løsning. Kemien mellem de to børn fungerer måske ikke… Måske skal din datter og det andet barn være på hver sin stue, hvis det er noget, som især sker mellem netop de to… Du skal naturligvis også tale med pædagogerne om, at du efterhånden føler dig nødsaget til at holde din datter hjemme, for sådan skal det naturligvis ikke være.

---

---

Der er tilknyttet børnepsykolog til institutionen, og hvis personalet oplever, at den her situation er rigtig svær, så kan de altid kontakte PPR og få psykologisk rådgivning.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---