Brev:
Søvnrytme og udfordringer - 5 mdr.

Hej Helen
Siden sidst, jeg skrev, er vi desværre rendt ind i lidt udfordringer omkring rytmen ift. tidspunktet for natputningen. Der er længere og længere imellem, at vi kan putte ved 20-21 - tiden. På dette tidspunkt har vores dreng ellers været vågen i omkring 3 timer (her har vi typisk trukket den godt, og 'gjort ham godt træt'). Han er her både godt træt og sulten.
Han falder typisk hen under amningen. Han kan også blive lagt og falde det sidste hen (med hjælp fra mig). Men så vågner han pludselig op og er helt frisk (dette kan han også gøre lige efter amningen) - sådan at han ikke umiddelbart er klar til at sove. Så synes vi nødsaget til at vente, til han igen er klar til at spise og sove igen - medmindre han skulle vugges meget længe i armene, og det virker ikke somom, det er naturligt for ham. Jeg har overvejet et par forklaringsmodeller:
- Kan det, som du skrev sidst, være fordi han ikke får nok mælk i løbet af dagen?
Jeg har også været syg i mellemtiden, og det virker til, at jeg herefter har fået mindre mælk. Han skal i hvert fald pludselig have på 2 bryster inden lure, hvor han før fik på ét (han får dermed også på 2 bryster inden natten). Han viser det ved at græde, når han bliver lagt, selvom han er faldt hen under amningen. Når han så har spist færdig, falder han fint i søvn. (Han får 2 gange skemad inløbet af dagen - ca 1/2 til 2/3 dl. pr. gang. hhv. grød og grønsagsmos)
- Kan det være fordi, han har sovet for sent til dags-lure?
Han har jo som nævnt sidst ...
... fået længere lure i løbet af dagen (typisk én på 1 time, én på godt 2 og den sidste små 45 min - det kan også være to på 1,5-2 timer) . Skal vi mon gå fra 3 til 2 lure? Også selvom den sidste slutter allerede ved 15 tiden? (Vi dropper typisk den 3. lur, hvis den anden slutter ved 16-17 tiden).
- Eller er han bare ikke klar til at komme i seng ved 19-20-21 tiden?
Jeg synes dog at kunne læse mig til, at det begynder at være naturligt at komme tidligere i seng (end omkring 3 mdr. alderen). Og det er også lidt for sent for os som familie, når han først kan sove mellem kl. 22-23. Han vågner kl. 6, og nogle gange endda lidt før. Så det virker også som en kort nattesøvn for ham.
- Eller er det noget helt tredje???
Hvad kan vi gøre for at skabe en rytme, hvor vores dreng kan komme tidligere i seng til natten?
Med venlig hilsen
Et par forældre, som bliver holdt oppe af deres dejlige dreng😁
PS: Vi kører en rytme, der hedder skemad, når han vågner og bryst som del af putteritual. Han får skemad til frokost og aften - efter formiddagslur og evt. efter powernap - eller når det passer med 2-3 timer før putning (der hvor vi ville håbe, den lå). Han tilbydes altid vand af kop samt bryst sammen med skemaden, der som skrevet består af 1/2 - 3/4 dl. hhv. grød og mos.
Når han ikke naturligt falder hen ved amningen omkring kl. 20-21 eller når han vågner og ikke kan falde til ro med berøring og beroligelse, leger vi videre og venter til han igen er klar til at spise og sove (22-22.30).
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to