Annonce

Annonce

Brev:

Morsyge - 2 år, 1 mdr.


19. august 2015

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Morsyge - 2 år, 1 mdr.

Kære Helen

Vi har verdens dejligste lille store pige på to år - hun er stor og taler rigtig meget og kan og vil selv en masse ting. Hun er godt nok også begyndt at sige 'det kan jeg ikke' eller hendes navn og så 'lille baby'. For meste siger hun sit navn og 'stor pige'. Men vi kan godt mærke, at hun er ved at finde ud af, hvem hun er, og hvad hun kan.

Og så er der den krølle på halen, at jeg er gravid igen (10 uger henne). Det er vi selvsagt meget glade og taknemmelige for, men døjer meget med kvalme og træthed, og det kan vores datter selvfølgelig mærke. Det er eksempelvis "kun" far, der tager med på legepladsen om aftenen efter aftensmaden (når vejret er godt, trænger hun nogen gange til lidt luft inden sengetid, og har slapper jeg så lidt af på sofaen imens).

Derfor kan vi begge godt mærke, at hun søger mig særligt. Altså hun elsker at spille bold og hoppe i sengen med sin far, men tit siger 'nej far', hvis vi alle tre leger sammen, eller 'far derud' hvis vi sidder sammen (så skal han gå).

Vi prøver selvfølgelig at distrahere hende og vise hende, at far også gerne må være med. Men som udgangspunkt vil bare ...


Annonce

... gerne mig.

Det er ekstra tydeligt ved puttetid. Hvis min mand putter hende, så kalder hun på mig (længe) og græder meget. Og det kan jeg slet ikke holde ud, og derfor tager jeg over. Det skal lige siges, at det langt de fleste aftner er mig, der putter hende, så det kan godt være bruddet på vanen, hun reagerer på?!

Vi er i tvivl om, hvad vi skal gøre. Om vi i højere grad skal efterkomme hendes behov for at være tæt på mig? Eller om vi skal vise hende, at far er lige så god, og at det er okay, at far putter/bader etc.

Jeg er ked af, hvis hun lider under min graviditet, og samtidig er vi også lidt nervøse for, at hun ender med at blive en lille tyran, der vil bestemme det hele :-) men for mig er der står forskel på, om hun vil bestemme, hvem der skal sidde hvor ved middagsbordet, eller om hun græder ved putning, fordi hun vil have sin mor (når jeg tager over falder hun fuldstændigt til ro, og det er det vigtigste for mig). Min man føler sig, helt naturligt, uden for og uden rolle, da han ikke på samme måde kan trøste, og det synes jeg også er meget ærgerligt.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Kærlig hilsen
skattepigens mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce