Svar: Svøb - 5 mdr.
Kære Sao
Tak for dit brev :)
Du må gerne svøbe din dreng - du kan bruge dynen, eller du kan putte ham i en sovepose. Der findes her forskellige typer af soveposer f.eks. en voksipose, duni-duo, drømmepose, slee-bee eller lignende. Du kan oså købe soveposer, som er en dragt uden ærmer, der findes mange forskellige modeller, til mange forskellige priser og i mange forskellige kvaliteter.
Når du svøber din dreng, så skal du være opmærksom på, at han ikke får det for varmt. Det skal derfor være køligt i soveværelset, og du skal sikre dig, at han ikke har alt for meget tøj på. Han skal kunne komme af med varmen. Hvis han virker svedig i nakken, så har han det for varmt.
Du kan prøve at svøbe ham, når du putter ham, og når han så sover godt, så lette lidt på dynen for at se, om du på den måde kan få løsnet lidt, så han bedre kan regulere sin varme.
De fleste børn kan godt bevæge sig, skifte stilling undervejs i søvnen osv. selvom de er svøbt i dynen eller ligger i en sovepose. Dynen eller posen giver dem blot følelsen af at være omsluttet, og det giver dem en god ro og dermed en bedre søvn. Hvis han i sine vågne perioder er aktiv og bruger sig selv rigtig godt motorisk, triller, drejer, sparker med benene, løfter sig op osv. Så er der ingen problemer med at svøbe ham, når han skal sove, tværtimod - det kan være dejligt for ham, at få hjælp til at slappe af i kroppen. Hvis svøbet generer ham eller på nogen måde irriterer ham eller hans krop, så vil han protestere, græder og vil ikke acceptere at være svøbt.
Med hensyn til hans indtag af mælk, så er det en god idé at arbejde på, at han drikker mere mælk i dagtimerne ...
... end om natten. Du skal være opmærksom på, at han godt kan søge brystet ekstra om natten, hvis han ikke får mælk nok i løbet af dagen, og mange børn vil i denne alder have tendens til at "slatspise" lidt ved brystet, fordi han let lader sig forstyrre. Hvis du slet ikke kan få ham til at spise mælk fra bryst eller flaske i løbet af formiddagen, så må du prøve at tilbyde ham lidt vand af en kop, så han stadig får lidt væske.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske og sover videre. Tilbydes evt. lidt bryst, når han vågner og dagen begynder.
Formiddag 9: Ammes (eller flaske) og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur, måske ca. kl 13. Det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er og hvad tid den ligger
Eftermiddag 16-17: Ammes (eller flaske)
Sover dagens 3. lur som er en powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca kl 20
Sen aften: Ammes eller flaske
Midt nat: Ammes eller flaske - de fleste børn er 6 måneder, før de helt kan undvære mælk om natten.
Hvis din dreng kan undvære mælk fra kl 05 til kl 11, så vil det være rigtig dejligt, hvis han kunne undvære dette fra kl 23 til 05 i stedet, så det ikke er om dagen, at han springer et mælkemåltid over, men så det er om natten. Det vil I begge have mere glæde af:)
Prøv derfor, om du kan få ham til at spise mindre af brystet om natten og i stedet få øget hans indtag af mælk i dagtimerne:)
Håber dagsplanen hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

