Brev:
Hvornår 3. skemåltid?

Hej Helen.
Så har jeg igen et par spørgsmål, som jeg håber, at du kan hjælpe mig med.
Min datter er nu 5,5 mdr og godt igang med skemad. Hun får grød, enten af majsmel, majsgryn eller hirse om formiddagen og grøntsagsmos med kartofler og forskellige grøntsager til aften.
Et af mine spørgsmål går på, hvornår det 3. måltid skemad kan tilbydes?
Hun spiser nu mellem 0,5-1,5 dl mad af gangen. Oftest 3/4 dl grød om formiddagen og 1,5 dl grøntsagsmos til aften. Vi introducerede 2. skemåltid for ca. 3 uger siden. Hun får vand af kop til måltiderne. Derudover får hun 6 flasker mme i døgnet og drikker ca 150 ml af gangen bortset fra til natten hvor hun drikker ca 200. Vi laver grød og mos af vand men tilsætter ca 0,5 dl mme til hver portion. Hun får altså stadig meget mælk og drikker sagtens næsten en hel flaske 1-2 timer efter hun har spist ovenstående. Derfor tænker jeg om hun snart er klar til at vi putter 3. måltid ind. Hendes mave fungerer fint og hun kommer af med noget hver dag.
Når vi starter på 3. måltid er jeg også lidt i tvivl om, hvornår det er bedst at putte det ind. Vores dagsplan ser nogenlunde sådan ud:
Mellem kl 5 og 6: står op (vil ikke have flaske her)
Kl 8: flaske og puttes til formiddagslur, sover her ml 45 min - 1,5 time.
Kl 9.30: grød
Kl 11.30/12: flaske og puttes til middagslur, sover gerne 1,5 time her.
Kl 15/15.30: flaske og puttes til sidste lur. Sover her ml 30-45 ...
... min.
Kl 17 får hun grøntsagsmos mens eller lige før vi andre spiser aftensmad
Mellem kl 19-20: Flaske og puttes til natten, hvor hun sover fint afbrudt af 2 flasker:
Kl 24: flaske
Kl 3/4: flaske
Umiddelbart tænker jeg det 3. måltid skal ligge når hun kommer op fra middagslur kl 13.30, da der eller vil gå 7,5 time fra formiddagsgrød til aftenmos hvis jeg i stedet vælger at give hende grøden når hun vågner ved 6 tiden. Hva tænker du?
Er det stadig først fra 6 måneder man må introducere øllebrød/havregrød?
Hvornår tager man en flaske væk fra dagsplanen?
Noget andet er også det faktum at hun tit vågner meget tidligt, oftest 5.30, nogengange lidt tidligere. Vi har prøvet alt for at få hende til at sove videre; give flaske, putte hende hos os, sågar lagt hende i barnevognen og vugget hende. Men hun er bare vågen der!:) Skal vi bare acceptere at vi har fået en morgenfrisk pige eller har du andre råd til det?
Lige til slut skal jeg lige høre angående størrelsen på flaskesutten. Vi bruger mam-sutter str. 2, men kom til at se på pakken at hun egentlig burde skifte til str. 3, da str. 2 går til 4 måneder. Hun tømmer en flaske på 5-10 min med str. 2 og virker ikke utilfreds. Bør jeg forsøge med en størrelse større selvom det jo egentlig fungerer fint nu? Hun blev ammet til hun var næsten 4 måneder, så hun startede ud med str. 2 for 1,5 måned siden ca.
På forhånd tak for svar!
Venlig hilsen
Iben
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...