Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til afvænning fra natamning


3. september 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre, at det går bedre med øreproblemerne og at væsken sandsynligvis forsvinder, når jeres dreng er kommet sig over sin forkølelse. Han lyder dog til at have ører, der klør og irriterer stadigvæk og det er også meget sandsynligt, at han kan vågne om natten gennem længere tid - selvom væsken er væk. Ikke fordi han har ondt, men fordi han har lært at sove afbrudt og igen og igen er blevet vækket af smertejag. Den erfaring sidder i kroppen, og det tager tid at finde ud af, at han nu godt kan sove uden afbrydelser.

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på, at han er i separationsfasen og derfor kan søge især mor lidt ekstra lige nu. Det er derfor meget vigtigt, at du ikke afviser ham, skubber ham fra dig, men i stedet forsøger at tanke ham lidt ekstra op, give ham lidt mere nærhed, tæt fysisk kontakt, kysse, kramme osv. Og uden at du dermed får sat antallet af amninger op. Han vil naturligt godt kunne søge brystet ekstra lige nu, fordi han har den alder, han har, og går igennem den store udvikling, som han gør. Men det er vigtigt, at du forsøger at holde fast i at han skal have mange små måltider hele dagen igennem, tilbydes vand af kop og på den måde sikres en stor del af sit væskebehov i dag- og aftentimerne og så lære at sove uden brystet om natten.

De fleste børn vil i 9 måneders alderen have brug for 3 amninger i døgnet og disse tre amninger kan f.eks. ligge før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at du som nu kan amme ham, når han bliver puttet. Amme ham igen sen aften og herefter kan far så godt tage over om natten. I kan altså godt prøve at lade mor sove i et andet rum, så amning ikke er muligt. Jeg vil anbefale at far så lægger sig med jeres søn. Det giver netop mulighed for tæt fysisk kontakt. Han kan putte sig ind til far, kravler lidt rundt på far, myre sig ind i fars brystkasse osv. så han mærker, at far er der 100 pct for ham, men mulighed for amning er der ikke. Hvis han er fyldt godt op med både mælk og godnatgrød før sengetid og er ammet igen sen aften, så behøver han ikke yderligere mælk om natten. Det han søger er trygheden og nærheden og ...


Annonce

... den kan far godt give ham. Og ja - det kan godt tænkes, at han bliver for frustreret, hvis mor er der, fordi mor lugter af mælk og han derfor ikke vil acceptere, at han ikke kan få brystet.. hvis mor ikke er der, så er muligheden ikke til stede...

Du fortæller, at du ammer ham før middagsluren - men ikke før formiddagsluren. Det betyder, at han om dagen faktisk godt kan falde i søvn uden brystet. Det kan være en god idé at holde fast i dette, og så overføre de samme ritualer til hans øvrige putninger - hvis du bruger en klud der dufter af dig, eller triller ham i barnevognen eller lignende, så kan det være en god idé, at du gør det samme til middagsluren. Han må stadig gerne ammes, men det vil være rigtig godt, at han om dagen lærer at overgive sig til søvnen uden at have brystet i munden. Når han kan det om dagen, kan det være lettere også at kunne det aften og nat.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er dog også tænkeligt, at han lige nu godt kan have brug for at falde i søvn i din favn og blive puttet i egen seng, blive ammet igen kl 23 og få lov til at sove videre - så du lige om aftenen ikke skal arbejde på at han skal sove uden bryst og favn, simpelthen for at sikre, at han falder så roligt i søvn som muligt. Men efter amningen sen aften skal far så tage over og mor er der ikke... Normalt ville det anbefales, at du lærer ham at sove uden brystet om aftenen, men det fungerer ikke lige nu og det kan være okay, at han falder i søvn med brystet, hvis han så efterfølgende kan sove uden at vågne og søge brystet igen - og jeg tænker, at det kan være et forsøg værd at få far på banen her.

Det er korrekt, at I sandsynligvis efter 3 nætter vil fornemme en forskel. Ikke at han så sover igennem og ikke vågner, men far vil sandsynligvis fornemme, at lillebror bliver lettere at trøste og berolige, han vil ikke være vågen og vil ikke protesterer så længe, vil stille og roligt acceptere at sove videre med fars trøst og ro. Mærker I ingen ændring efter 3 nætter, så skal far ikke blive ved, så må mor tage over, da det så tydeligt er mor, som han søger.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham og med projekt "afvænning af natamning":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce