Svar: Blandede spørgsmål om sutter, komælk og grød
Hej med dig
Tak for dit brev og dejligt at høre, at min dagsplan og forslag til rytme har hjulpet jer lidt videre:)
Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål og svarer i den rækkefølge, de kommer:
ad 1) Hvis du kan se slid på sutter (flaskesutter eller narresutter), så bør du altid udskifte sutten. Tegn på slidtage kan være at sutten har skiftet farve, eller at du kan se revner i den. Den må ikke se "forvasket" ud. Flasker bør på samme måde udskiftes, hvis de virker grå, hvis tegninger eller måskeskala er slidt og svær at aflæse.
Flaskesutter vil ofte blive møre og bør generelt udskiftes efter fire-otte uger. Der vil naturligt være individuelle forskelle. Hvis dit barn får flaske seks gange i døgnet, slider det naturligt mere på flasker og flaskesutter, end hvis du blot supplerer med en flaske en gang imellem.
Hvis flaskesutten er lavet af naturgummi/latex, så vil den kunne ændre farve efter ydre omstændigheder, som sollys, luft og spyt. Sutten kan godt blive lidt mørkere i farven, uden at du behøver at skifte den, men hvis den begynder at virke porøs, hæver eller bliver klistret, bør den kasseres. Flaskesutter af silikone ændrer ikke farve, men vil kunne gå lettere i stykker, hvis barnet tygger i sutten. Du bør altid tjekke at sutten er hel og lave en ”trækprøve”, før du giver dit barn flaske.
Samme regler gælder for narresutter. Størrelsen på sutten skiftes i takt med at barnet vokser. I følge producenterne af sutter, så er der en grund til at sutterne skifter størrelse i takt med barnet alder, ofte ændrer sutterne også lidt facon. Det handler om at sutterne til de yngste børn ofte er lavet, så faconen minder om bryst eller flaske. Måden barnet sutter på bryst, flaske eller narresut skal være så ens som muligt.
Hos de lidt større børn vil sutten ofte have en facon, der træner barnet i at lukke læberne mere sammen, hvilket er vigtigt i forhold til at skulle spise skemad. Og hos de endnu større børn vil sutten kunne have en anden hårdhedsgrad, være lavet af et lidt andet materiale osv. som stimulerer barnets mund på en ny måde. Både for at lære barnet at trække vejret gennem næsen i stedet for gennem munden og også for at påvirke mundhulens udvikling i forhold til sprog osv.
ad 2) Det er vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau, som gør at din dreng fortsat kan drikke sin mælk. Det er stadig mælken, som skal fylde mest, mælken er hans hovedindtag. Det betyder, at det er bedre, at du giver ham ½-¾ dl skemad, sammen med vand af kop og følger efter med en flaske, end at du giver ham 1-1½ dl. skemad, vand af kop, og han så afviser sin flaske efterfølgende. De fleste børn vil i din drengs alder trives med ca. 7 flasker i døgnet ved siden af 2 ...
... måltider skemad. Når han bliver 6 måneder, vil hans indtag af skemad øges og antallet af måltider sættes op og det betyder, at han i denne alder vil begynde at trives med 5-6 flasker i døgnet. Men først når han bliver 7 måneder vil mængden af skemad fylde så meget, at antallet af flasker kan skrues ned til ca. 4 flasker i døgnet. Det er vigtigt, at du sørger for at han får masser af mælk/væske, så han ikke får yderligere hård mave, som jeg ved, at I har haft lidt problemer med:)
ad 3) Grøntsagsmos, grød og kan holde sig et døgn i køleskabet. Du kan derfor godt lave til to dage af gangen, ligesom du kan servere samme grøntsagsmos om aftenen og næste dag til frokost. Du kan godt fryse grøntsagsmos. Det kan være praktisk, så længe han ikke spiser store mængder af gangen. Jeg vil anbefale, at du laver en ren grøntsagsmos, fryser den ned og først tilsætter fedtstof og mælk (mme), før servering. Det anbefales at grøntsagsmos optøes direkte i gryden.
Frugtmos kan også fryses ned. Når jeres dreng begynder med lidt kogt kød og fisk i grøntsagsmosen, så kan man lave f.eks. små kødboller, som man fryser ned. Det er her vigtigt at kød og fisk optøes i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst.
Frugtmos kan også fryses ned. Frugtmos der har været frosset optøes direkte fra fryser i gryde, herved bevares smag og vitaminer bedst.
Babymad der fryses ned kan holde sig ca 1 måned i fryseren, når temperaturen er på -18 grader. Mad der har været frosset må aldrig fryses igen, men skal kasseres, hvis den har været optøet.
Grød kan generelt ikke fryses - det bliver klæg i konsistensen og er ikke særligt lækkert.
ad 4) Det er meget meget vigtigt, at du IKKE bruger komælk i din drengs grød og mos. Du skal bruge modermælkserstatning. Komælk indeholder ikke ret meget jern, og det hæmmer absorptionen af andre jernkilder. Komælk kan derudover give mikroskopiske tarmblødninger, især hvis det gives de første 6 måneder.
Det anbefales, at du bruger modermælkserstatning i grød og mos til din dreng er 1 år. Tidligst, når han er 9 måneder gammel, kan du begynde at give ham lidt komælk. Han må i alderen 9-12 måneder få 50 til 100 ml komælk dagligt, gradvist stigende. Det betyder at du i den alder, kan tilbyde ham lidt sovs eller lignende, men i hans grød og mos skal du stadig bruge modermælkserstatning. Du bør IKKE give ham komælk af kop. Han skal drikke modermælkserstatning eller tilbydes vand af kop.
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at den er i en ny revideret udgave, som følger retningslinjerne der er kommet her i 2015. Du finder dagsplaner, opskrifter osv. i denne bog.
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.