Svar: Fra vugge til tremmeseng - 7 mdr.
Kære Sussi
Tak for dit brev og beklager svartiden :)
Det er rigtig dejligt, at I vil gøre overgangen fra vugge til tremmeseng så blid og tryg som muligt. Og I kan egentlig forsøge både om dagen og om aftenen.
Nogle gange reagerer børn slet ikke på at få en ny seng, forældrene putter dem blot som de plejer og barnet accepterer det uden problemer. Andre gange kan man tydeligt mærke, at barnet virker utryg, måske på grund af den større plads og fornemmelsen af ikke længere at "ligge tæt". Det kan derfor nogle gange være en god idé at bruge en sengerand i sengen, så den virker lidt mere lukket og tryg.
Hvis jeres datter er vant til at sove i sovepose, voksipose eller lignende kan denne også med fordel bruges i tremmesengen. Det samme kan dynen, hvis I plejer at putte hende i den. Når I putter hende, vil det være rigtig godt, hvis I bruger samme putteritual, som I plejer. Det kan være at I f.eks. skifter hende, giver hende mælk, giver hende en sut, evt. en sutteklud, putter hende med dyne mv. kærtegner hende osv. Så alt er som det plejer at være eneste forskel er at hun nu puttes i sin seng i stedet for i sin vugge.
Hvis hun plejer at blive vugget i søvn, så mangler hun i tremmesengen bevægelsen. Her kan I så stå ved hende og vugge hende stille imens hun ligger ned i sengen, så hun på den måde lulles til ro, men hen af vejen lærer, at hun ikke behøver være i bevægelse. Man kan også købe brio bedrockers, som ...
... kan sættes på benene på tremmesengen... men prøv om hun kan lære at sove uden at hun behøver blive vugget eller bevæget:)
Der er delte meninger om, hvor vidt børn skal have lov til at lege i deres seng eller ej. Jeg tænker, at det vigtigste må være at barnet er tryg ved sin seng og forbinder det at sove med noget rart. Hvis barnet har brug for at lege lidt, før det er klar til at overgive sig til søvnen, er det derfor helt fint. Det samme hvis barnet vågner og ligger og leger, pludrer osv. De må børn naturligvis gerne.
Man kan dog godt tale for, at børn ikke bruger sengen som decideret legeplads (som en kravlegård), fordi barnet jo skal lære at forbinde sin seng med stedet, hvor man sover.
Det vigtigste er dog som sagt trygheden ved sengen, og derfor skal sengen aldrig bruges som straf "du kan lægge dig i din seng, hvis ikke du kan opføre dig ordenligt"...
Nogle børn sover bedst i barnevogn om dagen og vugge/seng om aftnen og hvis I har en god rytme om dagen og hun normalt sover sine lure i barnevognen, så synes jeg ikke, at I skal ændre på dette. Hvis hun derimod sover i vuggen om dagen, vil det være rigtig fint også at putte hende i sengen om dagen, så hun vænnes til det her. Alt efter hvordan dette går, så kan I putte hende i tremmesengen om aftenen også. Gør det som I fornemmer virker bedst og hjælper hende til at sove bedst muligt.
Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

