Brev:
Vuggestue - indkørsel

Kære Helen,
Vi skriver til dig idet vores datter er startet i vuggestue og vi har lidt udfordringer med indkørslen. Vi er nået til et punkt hvor vi er bekymret om vi gør noget forkert i vores dagligdag og med hende, og det har påvirket os mere end vi troede.
Lidt om hende: hun er en glad pige, vi får altid at vide at hun er så nem og glad, og at vi er heldige. Selv synes vi at hun er glad og brokker sig ikke meget, men her på det sidste har hun været forkølet og så hostet og efterfølgende feber og hoste igen. (næsten 3 uger syg).
Jeg fik lov til (fordi jeg startede på job 15 dage før) at komme forbi vuggestuen 1 time om dagen i en uge, inden min mand startede indkørslen officielt. Det gik meget fint, og hun var nysgerrig, legede med alt legetøj, observerede, kravlede for sig selv.
De første to dage hvor min mand startede indkørslen, og hun blev en time alene gik det fint, men efterfølgende græd hun meget da hun blev afleveret og de blev nød til at ringe efter min mand lidt før aftalte tidspunkt. (hun har været i vuggestuen mellem 9 til kl 11.30). Hun giver ham et kram og vil nærmest ikke give slip. Hun krammede også pædagogen så hun føler sig tryg hos hende, men bliver også påvirket af de børn der er startet da de også græder.
De første dage blev hun afleveret og hun sprang sin lur over ellers ville det blive for sent. Men i dag blev hun lagt og fik sovet en time, hvor hun blev afleveret 9.15. Og stadig blev hun ked af det.
Vi ved ikke om sygdommen har noget med det at gøre, eller om det er fordi det er gået op for hende rimmelig ...
... hurtig at hun bliver afleveret og hun er bange for at vi går fra hende. Jeg er startet job efter 10,5 måned barsel med hende, men hun har aldrig været mor-syg, men været meget glad for os begge og ikke haft problemer med at blive hverken med min mand eller med vores familie og er altid åben overfor vores venner når de er på besøg.
Vi har talt om det kunne være at vi ”fejler” ved at lege med hende for meget (vi kan finde på at sætte os ned med hende og lege med duplo, eller andet), eller danse med hende. Men vi forsøger også at sætte hende på værelset hvor hun kan underholde sig selv. Engang imellem går det fint, men hvis vi får øjenkontakt kommer hun over til os. (her på det sidste har hun ikke været fan af det, men vil hellere over til os, og piver). Hun har de sidste par dage været meget pylret og vil op, krammer vores ben, og bliver ked af det hvis jeg for eksempel går på toilettet eller nede og handle. Hun kan også finde på at komme med små skrig hvis vi er ude, noget som hun aldrig har gjort før. Hvis hun ikke får sin vilje bliver hun også sur.
Vi er bare bekymret om vi er for meget om hende. Vi bærer ikke hele tiden rundt på hende, kun når hun er ked af det og kommer over til os. Vi forsøger også at tage fat i hendes hånd og føre hende over til værelset og sætter hende i gang med at lege, eller blot sætter hende.
Jeg har haft barsel indtil d 1.09, hvor jeg startede 37 timers job (fra 7-15) min mand har taget 1 måneds barsel og tager sig derfor af indkørslen.
Jeg håber du vil hjælpe, og vi er åbne for alt godt råd ☺
2 triste forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder