Brev:
Desperat mor til Dagmar på 10 mdr.

Kære Helen.
Jeg har læst din bog om søvn til bevidstløshed og er glad for de mange fif der er til en god nattesøvn.
Desværre falder Dagmar lidt udenfor kategorierne (eller også tænker jeg ikke klart længere...) så jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op nu.
Dagmar er født til tiden - en stor pige på 4600 g og 56 cm. Amning fuldt ud indtil 4 mdr., derefter suppleret med mos osv. Hun trivedes bedst med fast føde pga. refluks-lign. opkast/gylp. Dagmar har to storebrødre på 9 og 10 år.
Hun har sovet korte lure om dagen og ofte kun 2½ time i alt. Det gør sig stadig gældende. Ingen fast rytme med varighed, men dog lidt system i tidspunkt hun bliver puttet på.
Fra fødslen og til nu har søvnmønsteret om natten været det samme, med få ugers undtagelse. Dagmar var i ammeperioden vågen 1-2½ time hver nat. Ikke ked af det, ikke sulten, men bare vågen. Hun pludrede højlydt og blev efter lidt tid ked af det, men kun indtil hun mærkede at jeg var der.
Det mønster er fortsat og hun er stadig vågen hver nat. Alt fra ½-2½ time.
Hun spiser familiens aftensmad kl.17.30-18 og får 210 ml Nan 2 ved ...
... 19-20-tiden. Hun vågner med meget tung ble og når hun er vågen i lang tid om natten så skifter jeg hende der, da hun ellers tisser igennem.
Udover den vågne periode sover hun uroligt generelt. Jeg får sjældent 2 timers sammenhængende søvn. Det kan være sutten hun mangler eller en hånd på maven/ryggen til at give ro.
Hun er meget aktiv i løbet af dagen. Jeg forsøger at finde ro med hende og hjælpe hende med at slappe af og geare ned med zoneterapi og massage. Hun er glad for sin mor men gider ikke sidde og putte sig og bliver heller ikke rolig særlig længe når jeg masserer og nusser. Det har været svært for andre mennesker at tage Dagmar og hun er stadig ikke på lang afstand af mig.
Hun er blevet sværere at putte. Ligger uroligt og har svært ved at finde ro. Vil ikke være hos os men vil heller ikke ligge i sengen.
I korte periode (et par uger af gangen) har hun sovet fra kl. 19.30-5.30. Det er jo alle tiders hvis det var standarden.
Usammenhængende brev jeg sender, men det er vist en afspejling af 10 måneder uden sammenhængende nattesøvn.
Glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Ann
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder