Annonce

Annonce

Svar: Desperat mor til Dagmar på 10 mdr.


8. september 2015

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ann

Tak for dit brev, velkommen til - og beklager den lidt længere svartid, der er i øjeblikket:)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med Dagmar, hun er i separationsfasen, godt i gang både motorisk og mentalt og det gør, at hun naturligt har rigtig svært ved at sove og også sover uroligt, når hun endelig sover. Derfor er der ingen tvivl om at alder og udvikling spiller ind hos jer.

At hun sover ca 2.5 time samlet om dagen er faktisk helt okay i forhold til hendes alder. Mange børn sover ikke mere i denne alder, netop på grund af deres store lyst til at opleve og følge med. De protesterer højlydt, når man forsøger at putte dem, de vil ikke lægge sig ned, vil ikke sove - men de har naturligt brug for søvnen.

Det er svært helt at sige, hvorfor hun har sin opvågning midt nat. Mange børn har dette i 7 måneders alderen, men vokser ofte fra det... spørgsmålet er, om I på en eller anden måde har fået skabt en uheldig rutine eller vane, som gør, at denne opvågning er bibeholdt til nu... En uheldig vane kan f.eks. være at du har vænnet hende til at skulle op, skiftes, snakkes med, have flaske eller lignende midt om natten, så hun nu tror, at der skal være en vis aktivitet her...

Det kan også handle om, at hun mangler en fast dagsrytme og det har jeg lidt på fornemmelsen er tilfældet hos jer. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at starte dagen til fast tid hver morgen. Jo mere ens dagen starter, jo større sandsynlighed vil der være for, at resten af dagen følger efter. Det vil sige, at jo mere ens stå op tidspunkt hun har, jo mere ens vil hendes formiddagslur og middagslur også ligge.

Det er på samme måde rigtig vigtigt, at hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og at spisetiderne også ligger fast. Igen fordi rytmen og tidspunkterne for aktivitet, søvn og mad påvirker hele nattens forløb.

En dagsplan kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur sover måske 45 minutter

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Suppleres også gerne fortsat med grøntsagsmos med kød/fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas.

Tilbydes en banan og en flaske med mme og puttes til middagslur, her er klokken måske 13.30 - og hun sover måske 1.5 time.

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden, 1/2 bolle med smør, ost, frugtmos. Vand af kop.

Aften 18: ...


Annonce

... Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, her er klokken måske 19.30, får efterfølgende børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten: Evt. en flaske - men det afhænger af, hvor meget mælk hun samlet drikker. De fleste børn vil i 10 måneders alderen trives med 2 flasker i døgnet, i alt 400 ml, så I må prøve at vurdere, om hun vil trives bedst med flaske før middagslur og aften, eller om det er bedre med aften og sen aften.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når og hvis hun vågner om natten, så er det vigtigt, at du holder igen med flaske og at du forsøger at afkorte hendes opvågning, så det ikke bliver til en pause i søvnen, men derimod en kort opvågning. Det betyder, at hvis hun lige nu kan puttes igen efter en time, så prøv at korte varigheden af opvågningen ned, så hun puttes efter 45 minutter, så efter 30 minutter, så efter 15 minutter osv. Så hun stille og roligt hjælpes til en rytme, hvor hun ikke behøver komme op og være for aktiv midt nat.

Nogle gange kan det hjælpe, hvis du kan lægge dig med hende og I kan putte sammen, fordi hun spejler sig i dig, ser at du ligger og sover og ikke indbyder til aktivitet og leg...

Vær opmærksom på sutten. Det kunne godt lyde som om, at I har fået skabt det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det handler om, at når hun taber sutten om natten, så klynker hun og du kommer sutten i munden på hende - og derved lærer hun, at hun ikke kan sove uden sin sut i munden... det er uhensigtsmæssigt for både dig og hende:)

Det vil være rigtig godt, hvis du her kan lære hende at finde sutten selv, og du skal starte med at lære hende det om dagen. Det betyder, at du skal give hende sutte i hånden og lade hende selv føre den til munden, eller du kan lægge sutten på bordet foran hende, hvor hun så selv skal tage den og komme den i munden. Når hun kan det om dagen, så kan du begynde at overføre denne rutine til om natten. Læg flere sutter i sengen og/eller træk en stofble igennem suttens ring, så er den lettere at finde. Når hun så vågner om natten, så hjælper du hende med at søge efter en sut, og hun skal så selv putte den i munden. Aller bedst er det dog, hvis I kan forsøge at komme væk fra en vane om, at sutten skal være i munden hele tiden og hun kan lære at sove helt uden...:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat! Og god lørdag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce