Svar: Baby 11 måneder ledløs
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål:)
Det er rigtigt, at børn fødes med bløde knogler. F.eks. er kranieknoglerne bløde og sat sammen af plader, der gør at hovedet kan presse sig sammen og bedre komme igennem fødselsgangen. Kraniet vil også tage facon efter, hvordan barnet lejres efter fødslen, hvis barnet altid kikker til venstre, vil barnets venstre side af hovedet blive mere fladt end højre side af hovedet...
Også kroppens andre knogler er bløde og kan, som du skriver, nogle gange godt "give et knæk". Men når det er sagt, så lyder det dog som om, at din datter godt kunne have tendens til hypermobile led og hun kan sagtens have arvet det efter dig.
Når børn er hypermobile, så vil deres knogler og led kunne strække sig eller bevæge sig ud i yderstillinger, det vil sige stillinger, som er ud over det normale. Det kan gøre, at barnet bliver lidt senere grovmotorisk udviklet, det kan også give nogle børn smerter og de kan være ekstra trætte, især efter større fysisk aktivitet. I takt med at barnet vokser op, vil man også kunne se, at barnets får hyppigere forstuvninger, problemer med led, som går af led, får måske problemer med balancen, vrikker tit om, falder osv.
Hos en pige som din datter, der nu er knap et år, skal du være opmærksom når hun sidder. Prøv at lægge mærke til, om ...
... hun nogle gange sætter sig med benene i W stilling. Altså sætter sig på numsen, med knæene fremad og fødderne bagud. Børn med hypermobile led, vil ofte sætte sig i denne stilling. Hvis det sker, så prøv om du kan få hende til at sætte sig "mere rigtigt", så hendes led ikke overbelastes. Generelt gælder det om at hjælpe hende til ikke at få leddene ud i yderstillinger. Giv hende evt. en pude at sidde på, det kan nogle gange hjælpe.
Små børn kan have lettere ved at bevæge sig på gulvtæpper eller gulve med skridsikre underlag. og for børn med tendens til hypermobile led kan det være ekstra vigtigt. Et glat gulv vil naturligt gøre, at barnet glider mere og at barnets led risikerer at komme i yderstillinger.
Det kan være godt at lave forskellige øvelser, som kan styrke barnets muskler. Det kan også være en idé at gå til f.eks. svømning. Der er sandsynligvis en fysioterapeut i kommunen, hvor I bor, som I kan kontakte. Han/Hun vil kunne rådgive jer omkring jeres datter, hypermobilitet og støtte.
I skal også være opmærksomme på, at hendes første sko skal have ekstra støtte. Det vil være godt med en lille støvlet, som støtter hende godt omkring hælen og ankelleddet. Gerne med en let og blød, bøjelig sål.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke - og rigtig god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

