Svar: Vågner konstant og græder/drømmer?
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Der er især to ting, som jeg tænker kan være forklaringen på, at jeres dreng lige nu vågner og græder/skriger om natten.
Det ene er hans alder og den store udvikling, som han går igennem lige nu. Mange børn vil, når de er 2.5-3 år gamle begynde at blive bange for f.eks. mørke. Mange børn vil i denne alder også være bange for små dyr, insekter og lignende og kan blive næsten angste, hvis de hører lyden af en flue som summer på værelset.
Det kan derfor være en god idé, hvis I kunne give ham en let godnatbelysning, som gør at han føler sig mere tryg eller tænder lys i gangen, og lader døren stå åben. Netop en åben dør er også meget vigtig i denne alder. Han har brug for at kunne høre jer, brug for sikkerheden, visheden om at I stadig er der.
En åben seng bliver i denne alder ofte aktuel. På samme måde, som han har brug for at kunne høre jer, så vil børn i denne alder ofte også begynde at protestere mod tremmesengen og har brug for en åben seng. Det gør naturligvis, at han vil kunne rejse sig, stige ud af sengen og søge jer igen og igen, når han først er puttet, men nogle gange hjælper det, at han netop fornemmer at han kan søge jer. Så for nogle børn er det tryghed nok til at de kan blive liggende roligt i deres seng...
Den anden forklaring kan være natteskræk. Det at han vågner med skrig og ikke virker rigtig vågen kunne godt tyde på, at han får et mildt anfald af natteskræk. Det betyder, at han har dømmeaktivitet i sin dybeste søvn, det er derfor han ikke vågner ...
... rigtigt. Det betyder også, at han ofte ikke vil lade sig trøste, ikke vil holdes op, når I forsøger at trøste og berolige ham, så bliver I skubbet væk. Det kan virke meget hårdt, netop fordi barnet afviser en og man ser et barn, som kan se ud som om, at det næsten har et angstanfald...
Natteskræk opstår først på natten og mareridt opstår hen mod morgenstunden - og det kan naturligvis ikke udelukkes, at jeres dreng har begge dele. Natteskræk kan nogle gange komme så præcist, at man næsten kan sætte uret efter det. Man ved at præcis kl 23.10 så "vågner han og skriger". Hvis det er tilfældet, så kan man nogle gange med held gå ind til ham få minutter før og tilbyde ham lidt at drikke. Det at få lidt vand, vil være med til at hæve ham op i søvnstadie, så han ikke kommer ned i det dybe stadie hvor anfaldet af natteskræk opstår og efter en tår vand, kan han så puttes og sove videre.
I skal naturligvis overveje, hvad der sker i hans hverdag og om han oplever noget, som kan give ham ekstra drømmeaktivitet. Trives han hjemme? I vuggestue/børnehave? Leger han godt? Hvordan oplever dagplejer, pædagoger ham? Osv. Drømme er jo en bearbejdelse af dagens oplevelser, og når han drømmer rigtig meget og virker ked af sine drømme, kan det derfor være en god idé at overveje, om han oplever noget, som gør ham ked af det, usikker osv. men som han måske stadig er lidt for lille til at sætte ord på...:)
Jeg håber, at I kan bruge disse overvejelser lidt videre og at det kan være lidt forklaring på, hvad der sker hos jer:)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

