Annonce

Annonce

Brev:

Diskussioner og vredesudbrud


10. september 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Diskussioner og vredesudbrud

Hej Helen :)

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har haft behov for at skrive til dig, men puha hvor jeg da også har brug for lidt råd nu.

Der er sket rigtig meget i min datters liv det sidste halvanden års tid.

Min nu ekskone og jeg er blevet skilt og vi er derfor fraflyttet det hus hvor min datter havde sine første 2år.

Hun er som 3årig jo også startet i børnehave og skal udover det vende sig til kun at se min ekskone hver 2. weekend.

Det skal siges, at vi i ca. 6 måneder forsøgte at køre en 7/7 ordning, men jeg følte at det gav alt for meget uro og meget lidt stabilitet i vores datters liv, så det hedder nu hver 2. weekend hos min ekskone og ellers hos mig hendes 'mama' - jeg er den biologiske mor.

Min datter er 3,5år. De sidste par måneder er der sket en drastisk ændring i hendes adfærdsmønster og desværre til den negative side.

Hun afprøver rigtig mange grænser, hvilket jo nok er meget normalt i hendes alder og det prøver jeg også at give hende plads til, men der hvor det går ret meget over gevind er når hun bliver ved med at være trodsig indtil jeg bliver rigtig vred.

Det kan for eksempel være at hun kommer til at gøre noget der gør ondt på min kæreste eller jeg, så fortæller vi hende stille og roligt at det må hun ikke for det gør altså ondt. Hendes respons er at gøre det igen og igen og igen indtil vi tager fat i hende og fjerner hende fra os. Så bliver hun først rigtig aggressiv og skriger os ind i hovedet og efterfølgende bliver rigtig, rigtig ulykkelig. Herfra har vi ...


Annonce

... prøvet stort set alt. Sætte os ned til hende og prøve at forklare hende hvorfor vi fjerner hende fra os, vi har forsøgt at ignorere hende, sende hende ind på hendes værelse. Vi har sågar fjernet hendes 'privilegier' som godnathistorie eller fredagsslik. Hvilket jeg egentlig er dybt imod, men det er virkelig som om intet rigtig trænger ind til hende.

Når hun så er kølet ned, så kommer hun næsten altid ind til os igen og siger 'undskyld' eller 'jeg er ikke dum mere nu'. Så tager jeg hende altid ind til mig, krammer hende og giver hende en masse nærvær og taler så, meget langsomt og stille med hende om hvorfor jeg bliver sur/ked af det.

Så kan der gå 10 minutter og så er den gal igen.
Det føles efterhånden som om, at vi bruger størstedelen af vores dag på at skændes.

Det kan også vise sig ved at hun pludselig opfører sig meget umodent (af en 3årig at være selvfølgelig). Pludselig kan hun ikke selv finde ud af at tage sko på, eller gå på toilettet selv (hvilket hun har kunne siden hun var 2,5år gammel).

Pludselig kommer der en periode hvor hun tisser i bukserne flere gange om dagen hvilket hun ikke har gjort i over 1 år og tit virker det som om hun godt er klar over det, men bare ikke tager sig af det.

Når vi bliver 'uvenner' og hun får sine vredesudbrud råber hun ofte på sin mor, min ekskone.

Jeg håber meget du har nogle redskaber til hvordan jeg skal gribe hende an og støtte hende i den her periode hun går igennem, så vi forhåbentlig kan få lidt flere glædestimer og lidt færre tåre.

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce