Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - hvornår og hvordan?


16. september 2015

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Mor

Stort tillykk med 1 års fødselsdagen - det er jo en stor dag!

Du må gerne fortsat amme Max. Du behøver altså ikke stoppe med at amme, fordi han nu bliver et år. Du må amme ham så længe, både han og du synes det er rart.

Du fortæller, at du kan mærke, at din mælkemængde bliver mindre - og nogle gange vil det derfor helt af sig selv gøre, at han begynder at afvise brystet. Det bliver mindre interessant at die, når mælken ikke længere flyder helt så let. Du kan derfor håbe, at hans interesse stille og roligt daler af sig selv, så han måske trapper ned til at amme en gang i døgnet og stille og roligt derefter så stopper helt.

Hvis han ikke stopper af sig selv og du ikke har lyst til at blive ved med at amme, så kan du trappe ud og dermed fjerne den ene amning. Nogen synes det er lettest at stoppe med at amme tidlig morgen. I stedet kan du så stå op med ham, lege og aktivere ham og I kan så spise morgenmad sammen (måske en lille smule tidligere end nu, men uden at han pludselig vænnes til morgengrød kl 05). Andre synes det er lettere at stoppe med amningen om aftenen først. Her kan f.eks. erstattes med godnatgrød og mælk i køkkenet, puttebamse, godnathistorie osv.

Jeg går ikke ind for "en kold tyrker". Jeg synes det er synd, hvis man fra den ene dag til den anden fjerner brystet og den tryghed, som brystet naturligt er for barnet. Derfor er det for mig vigtigt, at man sætter noget andet i stedet.

At introducere en godnatgrød, som en fast del af putteritualet vil gøre, at han mættes lidt ekstra før natten og derfor ikke behøver søge brystet, fordi ...


Annonce

... han er sulten. En rutine om aftenen kunne derfor se således ud:

Aften 18-18.30: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter, vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, mælk af kop. Får børstet tænder.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Puttes til natten 19.30-20 - amningen før putning erstattes på denne måde med grød og mælk af kop. Samtidig må du gerne skabe lidt rutiner, hvor du synger for ham, putter ham med en klud, bamse eller lignende, så han lærer at falde i søvn med dette og brystet helt kan undværes.

Netop i 12-18 måneders alderen vil mange børn begynde at kunne bruge en putteklud, puttebamse eller lignende bevidst. De nulrer næse med kluden, sutter på øret af puttebamsen osv. og det hjælper dem til at finde ro. At introducere en substitut for brystet og for mor, kan derfor være en god idé netop i denne alder.

Det kan være en god idé at afkorte begge amninger mere og mere, så han ikke fylder sig med mælk, men lærer at sove uden brystet. Du afkorter amningen ved at lirke brystet ud af munden på ham. Det vil sige, at han dier, men når han har diet lidt, så trækker du brystet ud af munden, samtidig med at du gør dette, så beroliger du ham med dine hænder, kærtegn osv. så han lærer at finde ro med dette fremfor brystet og på den måde kan dine kærtegn, putteklud osv. tage mere og mere over. Du skal sandsynligvis trække brystet til dig flere gange, før han accepterer, at det ikke behøver være i munden, men stille og roligt vil han lærer at han kan sove uden dit bryst.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce