Brev:
Trivsel i børnehaven - 3 år, 9 mdr.

Kære Helen
Tusind tak for dit svar, som jeg har haft fremme og læse flere gange.
Først tak for de gode idéer til, hvordan ventetiden kan gøres kortere, mens jeg er væk på kursus.
Dernæst tak for dine ord omkring børnehaven. Du skriver, at det lyder som om han ikke trives og måske aldrig har gjort det i børnehaven. Jeg kan godt forstå, du skriver det, som respons på mit brev. For det er jo også det, jeg selv kommer til at føle, og jeg har desværre ikke den store fidus til hans børnehave. Der har været en rigtig dejlig pædagog på hans stue, som han/vi har haft glæde af i hans første år i børnehaven. Nu har hun desværre valgt et job i en anden børnehave, fordi hun havde været samme sted i 9 år, og gerne ville prøve noget andet (og hun er ret ung).
Denne pædagog, som vi har været meget glade for og trygge ved, og som holdt i børnehaven i august i år, har jeg haft spurgt direkte til min drengs trivsel nu her. Og hendes svar er, at han er ked af det, når han bliver afleveret og skal sige farvel, men at han ellers trives godt i løbet af dagen.
Han har også haft en lang periode, hvor han ikke rigtig ville med hjem igen, når jeg skulle hente ham, fordi han lige leger så godt. Han har tidligere været meget tæt knyttet til - og er det stadig - hans bedste ven i børnehaven, som han også har gået i vuggestue med. Bedste-vennen er meget kærlig, men han er en "for-tidlig-født", så derfor kan han nogen gange reagere med at lukke sig ind i sig selv og ikke ville lege, og det har været særlig hårdt for vores dreng i børnehaven. Og nogle gange har bedstevennen slet og ret ikke villet lege med vores dreng, men hellere med andre børn, og det har selvfølgelig også været svært. Og først nu her, efter ...
... et helt år i børnehaven, er han først rigtigt begyndt at orientere sig mod at lege med andre børn også.
Men, når alt det er sagt, så er der desværre flere af pædagogerne i børnehaven, som råber af børnene og har en ret så vred måde, at tale til børnene på. Og nu hvor yndlingspædagogen har søgt andre græsgange, er der kun en løst tilknyttet vikar, som vores dreng er glad for blandt de voksne.
Hvad tænker du, der er hensigtsmæssigt? Skal jeg gøre dem opmærksom på at jeg godt kunne tænke mig, at jeg vidste at bare én pædagog var særligt obs på/omsorgsfuld over for vores dreng? Eller er det for meget at bede om i en børnehaven?
Og så er der det med deres måde at tale til børnene på. Der er ikke så meget indfølelse/empati/pædagogik. Og råben af børnene i stedet for ligeværdig kommunikation. Jeg vil jo gerne holde mig på god fod med alle pædagogerne mest af alt af hensyn til deres forhold til vores dreng... Så jeg ved ikke lige hvordan jeg skal gribe det an.
Der er 3 børnehaver her i byen, og jeg har ikke indtryk af at det er specielt meget bedre i nogle af de andre børnehaver. Og jeg tænker ift. en cost-benefit analyse af hvad der er bedst for vores dreng, at det vil være for omfattende at tage ham ud og skulle starte i en ny.
Men pudsigt nok, så sagde den lille gut lige så glad til mig i går: "Mor, jeg skal gå i en ny børnehave." Jeg ved godt nok ikke hvor han har det fra. Måske fordi der er sampasning i børnehaven i efterårsferien? eller måske har han hørt/fornemmet noget, som han ikke var meningen han skulle have hørt om? - jeg synes godt nok ikke vi har diskuteret det mens han har været i nærheden.... Mystisk.
Jeg ser som sædvanlig frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.