Svar: Mælkeproduktion - 0 mdr.
Kære Mette
Rigtig hjerteligt tillykke med den store og fine pige (det var vist godt hun kom ud lidt før tid:o)
Jeg kan sagtens forstå at du og din mand ikke ønsker og slet ikke har mulighed for at investere så meget i amning med jeres nye lille datter, som I gjorde med jeres første pige. Men det tror jeg bestemt heller ikke bliver nødvendigt.
Det er jo et helt andet forløb I er igang med nu. Jeres lille pige er stor og stærk, men hun er sikkert også sulten og derfor er det fint at give hende den ekstra erstatning. Det at hun får den madmængde hun har behov for, ud over amningen, er jo netop med til at gøre hende stærkere så hun selv bliver bedre i stand til at kunne tage fra og samtidig hjælper det hende også til følelsen af, hvad det vil sige at være mæt og være sulten.
Det er rigtig fint at I har kontakt til en ammerådgiver og det vil være en god idé at holde kontakten til hende de næste uger, indtil du synes at det går bedre.
Jeg synes det er godt at give amningen en chance, men det skal jo ikke være for enhver pris og I ...
... skal jo også have tid til at nyde hinanden og jeres to dejlige piger:o)
Her er lidt råd for at øge mælkemængden:
- jo hyppigere amning/udmalkning jo mere mælk. Det vil sige at det øger mælkemængden af amme/malke ud hver 2 timer i stedet for hver 4 time
- amning/udmalkning om natten. Der er mere mælkestimulerende hormon om natten
- Hvile. Vigtigt at ligge ned og slappe af i løbet af dagen
- Mad. Det er vigtigt at spise så du populært sagt har noget at lave mælk af. Du skal have alle måltider i løbet af dagen. Springer du morgenmaden over er mælkemængden mindre om eftermiddagen.
- Drikkelse. Du skal drikke meget og det er et gammel husmoderråd at drikke en mørk hvidtøl/maltøl dagligt. Et glas maltøl formiddag og et glas aften fremmer mælkedannelsen. Derudover kan man købe amme-te (sikkert også der hvor du bor).
- Varme. Du må ikke fryse og du skal undgå træk. Kulde får blodkarrrende til at trække sig sammen og mælken flyder ikke let. Stor ammeindlæg af uld kan være en god idé og ingen bare fødder.
Rigtig meget held og lykke fremover:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

