Svar: Viljestærk dreng

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine to eksempler på, hvor konflikten ofte opstår hos jer. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med børn i 3.5-4 års alderen. Jeres dreng er nu bedre og bedre til at tale, sætte ord på og derfor også i stand til verbalt at sige mere fra. Han reagerer ikke længere kun fysisk, men kan også sige fra med sit sprog, og det kan nogle gange virke provokerende, når han ikke vil det, som du gerne vil.

Han vil også i denne alder stille rigtig mange spørgsmål "hvorfor det?" og det kan også provokere dig. Når du siger "du skal have tøj på", så spørger han "hvorfor det?". Du svarer "fordi ellers så fryser du?", "Hvorfor det?", "Fordi det er koldt udenfor", "Hvorfor det?", "Sådan er det bare. Det skal alle" og han svarer måske "det gider jeg ikke!" eller "du bestemmer ikke over mig!". Det kan føles som at slå i en dyne, og du kommer igen steder...

Der er altså aldersmæssigt en grund til, at I nogle gange har ekstra mange konflikter, og at du synes, at det kan være særligt svært i øjeblikket. Det er dog et sundhedstegn og egentlig blot tegn på, at han udvikler sig i sund og god retning. Det er rigtig godt, at han nu er igang med at finde ud af, hvem han selv er, hvad han står for, hvad han vil og ikke vil - og for at kunne finde ud af dette, så er han nødt til at ville noget andet end dig. Han kan simpelthen ikke udvikle sin vilje, hvis han altid skal følge det du siger - derfor vil han være "Rasmus modsat"...

Det spiller også rigtig meget ind, hvordan du kommunikerer med ham. Og ofte vil det være sådan, at når børn ikke hører efter hvad vi siger, - så er det ikke fordi de ikke kan høre, men fordi vi ikke er gode nok til at sige, hvad vi vil have.

Du skal være meget opmærksom på, om du har tendens til at sige "du skal tage dit tøj på", "du skal skynde dig", "du skal komme og spise morgenmad nu" eller om du har tendens til at sige "vi" - "vi skal stoppe med at bade nu", "nu er vi færdige med at bade for i dag".

Hvis du starter alle dine sætninger med "du", så kan han hurtigt føle sig presset og føle sig forkert. Han vil bestemme selv og vil ikke kommanderes med og vil naturligt derfor sige nej. Hvis du starter sætninger med "vi", så bliver det uklart, hvem af jer, der egentlig bestemmer, og hvem der skal hvad. Det er upræcist for ham og derfor svært at rette sig efter.

Derfor kan det være en god idé, at du starter dine sætninger med "jeg"- "jeg vil gerne have, at du tager tøj på nu", "jeg vil gerne have, at du kommer op af badet nu", "jeg vil ikke have, at du kommer i nattøj i børnehaven.". Når du starter dine sætninger med et "jeg", så bliver det mere tydeligt for ham, at det er dig, der sætter reglerne for, hvordan det skal være - og hvor dine grænser går.

Nogle gange vil børn i denne alder føle, at vi forældre bestemmer alt. Det er dig og hans far, som bestemmer det hele - og han bestemmer ingenting. Måske har han direkte sagt det "du bestemmer bare altid alting!". Det er vigtigt at lytte til den følelse og anerkende, hvis han har det sådan. Her kan det være en rigtig god idé, at du nogle gange sætter ord på, hvad det er han bestemmer. At du i hverdagen husker at sige "det bestemmer du" eller "vil du bestemme om vi skal .. eller ...". Hvis han nogle gange hører, at der er noget han bestemmer, så vil han bedre kunne acceptere, når der er dage, hvor det er mor og far, der bestemmer.

Det handler generelt meget om, hvordan i møder ham i hverdagen. De to situationer du beskriver kan ikke løses uden at se på, hvordan I generelt møder ham, ser ham, taler til ham, anerkender ham. I skal også vurdere om der sker noget i hans hverdag, i hans omgivelser, som kan påvirke ham lige nu og som kan gøre, at han måske reagerer lidt ekstra. Måske er det hans måde at få jeres fulde ...

---

---

... opmærksomhed og kontakt - når børn opfører sig dårligt, så er det ofte der, at de har ekstra meget behov for os, behov for at vi ser dem. Så hvis du lige nu synes, at I har ekstra mange konflikter og skændes meget om tingene, så kan det være en god idé at overveje, om I har for travlt, stresser for meget, mangler tid og overskud i hverdagen eller om der er andre ting, som kan gøre at han lige nu søger opmærksomheden på denne måde.

Nogle gange kan det være en god idé at stoppe op og spørge ham selv, bede ham selv komme med et forslag til, hvordan I skal løse jeres uenighed. Omrking badet kan det f.eks. være at sige "vi har et problem. Jeg vil gerne have, at du står op nu, men du vil gerne bade mere - hvad skal vi gøre?" Og så høre, om han selv har et forslag til, hvordan I løser det. Og så naturligvis holde fast i den aftale. Det kan være en god idé at du på den måde lærer ham, at han kan komme frem med sine tanker og meninger, og I kan fælles nå til en løsning - et kompromis.

Nogle gange kan du måske stoppe badet ved at tilbyde historie - "jeg vil gerne læse en historie for dig, hvis du står op af badet nu" eller lignende. Står han så ikke op, så kan I ikke nå at læse historie....

Nogle gange kan du også stoppe badet ved at inddrage ham i processen - "hvis du selv tager bundproppen op og giver den til mig, så stå du op, når vandet er løbet helt ud... Han er inddraget, kan følge med i at vandet løber ud og får lidt mere tid i badekaret.

Med hensyn til tøj og morgenmad, så kan det nogle gange være en idé at bytte rundt på dette om morgenen. Hvis han lige nu spiser morgenmad, før han får tøj på, og han er rigtig glad for at spise morgenmad, så kan det hjælpe at bytte rundt "hvis du skynder dig med tøjet, så er der lækker morgenmad". Guleroden er her noget, som han i princippet alligevel skulle have:)

---

---

Er han en lille ugle? Er han træt om morgenen, har svært ved at komme igang, så er du nødt til at tage hensyn til dette. Træk gardinerne fra, lad dagslyset komme ind i værelset, væk ham stille og roligt. Giv ham tid, sæt dig evt. lidt på sengekanten, så han vågner stille og roligt op. Måske skal han have lidt at drikke på sengen, så det er hyggeligt at vågne og så dagen starter så roligt som muligt. Det giver mere overskud til vask og påklædning og morgenmad.

Det kunne også godt lyde som om, at han har rigtig svært ved skiftet mellem hjem og børnehave. Når han protesterer mod påklædning og vil beholde nattøjet på, så er det en måde at vise dig, at han hellere vil være hjemme og ikke har lyst til at skulle af sted. Det kan godt hjælpe at anerkende dette og sætte ord på "jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende med tøjet og at vi skal ud af døren", giv ham tid til hygge "hvis du tager tøjet på, så kan vi nå at læse lidt", og anerkende savnet "ved du hvad, jeg kommer også til at savne dig, men så vil jeg tænke på det dejlige kram vi to har givet hinanden" eller lignende.

Og det samme sker et eller andet sted, når du så henter ham i børnehaven. Her er det også svært at komme hjem, det er svært at slippe dagen, legen og alt det sove og skulle sige farvel til det og gå med dig hjem. Og igen kan han her holde på dig, netop ved ikke at ville tage sit tøj på. Brug tid på at han får leget lidt færdig, får afsluttet sin dag, måske viser dig lidt rundt, viser dig, hvad han har lavet i løbet af dagen... så er han måske mere parat til at gå hjem - med tøj på:)

Og så vil der naturligvis også nogle gange være situationer, hvor du er nødt til at holde fast i, at det er, som du siger - og du må tage ham, bære ham ud af døren og så er det sådan. Efterfølgende må du så forklare ham, hvorfor det er vigtigt, at han går med, når du beder ham om det. De fleste gange vil det dog være bedst, hvis I fælles kan nå til enighed:)

Jeg håber, at du kan bruge lidt af disse tanker videre:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---