Brev:
Problemer med spisesituationen

Hej
Jeg søger virkelig et godt råd og en mening da vi er kørt sur i amningen/flaskegivningen.
Jeg er mor til en dejlig pige på 11 uger. Hun er glad, sund, smilende og bare rigtig perfekt.
Indtil for 14 dage siden har jeg kun ammet hende, men da hun blev vejet sidst, havde hun kun taget 300 gr. på i løbet af 14 dage og det syntes vores sundhedsplejerske var for lidt. Derfor begyndte vi at give hende en flaske NAN1 sidst på eftermiddagen da hun tit er urolig der.
En uges tid efter dette var det nødvendigt at holde en ammepause på 48 timer, da jeg skulle have lavet en undersøgelse af min skjoldbruskkirtel i forbindelse med forhøjet stofskifte efter graviditet. Jeg malkede ud og min datter kunne rigtig godt lide at få flaske. Hun får stadig tilbudt flaske op til 3 gange dagligt, og hun tager ca. 200 ml. flaske i alt på en dag.
Jeg har fint med mælk igen, men problemet er at min datter ikke længere vil ligge ved brystet.
Om natten eller efter hendes lange lur midt på dagen kan hun lægges til halvt sovende og sutter da gerne. Men når hun lægges til vågen, begynder hun at græde så snart der gøres anslag til at lægge hende i amme/flaske-stilling - også hos sin far. Det er en kamp hver gang og det er meget opslidende.
Hvis det er brystet hun tilbydes så ender det ofte med at hun efter 20 min. skrål og skrig, sutter med en stofble over ...
... hovedet, mens jeg går rundt i stuen - og det er jo helt ude på et skråplan!! Og hvis det er flaske skal hun helst kigge ud i rummet på en ny spændende ting og dermed ”snydes” til at sutte.
Det kan også hjælpe at jeg bruger en ammebrik på brystet somme tider. Hun er altså en rigtig lille nysgerrig en, og holder altid op med at græde så snart hun fjernes fra brystet og kan se ud i verden igen.
Jeg overvejer meget om jeg skal stoppe med at amme. Jeg tænker på flere årsager til hvorfor amningen/spisesituationen er gået så skævt.
Måske er hun forvirret over de forskellige smage og teknikker?
Måske har hun bare ikke den appetit som jeg forventer? Jeg har ingen fornemmelse af hvor meget hun spiser fra brystet, da hun ofte falder i søvn ind i mellem (dødtræt af hele vores kamp inden) og det bliver til en ond cirkel da jeg derfor tilbyder brystet ofte, hvilket igen ender i gråd.
Måske er hun for træt når jeg tilbyder mad i løbet af dagen? Jeg gør det gerne når hun vågner fra en lur og så før hun skal sove igen og der er her det næsten altid går galt.
Jeg vil jo helst bibeholde amningen da det udover de helbredsrelaterede årsager samtidig er rart at kunne amme om natten.
Jeg håber meget du har erfaring med lignende situationer og kan give råd da jeg er bange for at vi er ved at få traumatiseret spisesituationerne herhjemme.
Venligst Marie L.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.