Brev:
Problemer med spisesituationen
Hej
Jeg søger virkelig et godt råd og en mening da vi er kørt sur i amningen/flaskegivningen.
Jeg er mor til en dejlig pige på 11 uger. Hun er glad, sund, smilende og bare rigtig perfekt.
Indtil for 14 dage siden har jeg kun ammet hende, men da hun blev vejet sidst, havde hun kun taget 300 gr. på i løbet af 14 dage og det syntes vores sundhedsplejerske var for lidt. Derfor begyndte vi at give hende en flaske NAN1 sidst på eftermiddagen da hun tit er urolig der.
En uges tid efter dette var det nødvendigt at holde en ammepause på 48 timer, da jeg skulle have lavet en undersøgelse af min skjoldbruskkirtel i forbindelse med forhøjet stofskifte efter graviditet. Jeg malkede ud og min datter kunne rigtig godt lide at få flaske. Hun får stadig tilbudt flaske op til 3 gange dagligt, og hun tager ca. 200 ml. flaske i alt på en dag.
Jeg har fint med mælk igen, men problemet er at min datter ikke længere vil ligge ved brystet.
Om natten eller efter hendes lange lur midt på dagen kan hun lægges til halvt sovende og sutter da gerne. Men når hun lægges til vågen, begynder hun at græde så snart der gøres anslag til at lægge hende i amme/flaske-stilling - også hos sin far. Det er en kamp hver gang og det er meget opslidende.
Hvis det er brystet hun tilbydes så ender det ofte med at hun efter 20 min. skrål og skrig, sutter med en stofble over ...
... hovedet, mens jeg går rundt i stuen - og det er jo helt ude på et skråplan!! Og hvis det er flaske skal hun helst kigge ud i rummet på en ny spændende ting og dermed ”snydes” til at sutte.
Det kan også hjælpe at jeg bruger en ammebrik på brystet somme tider. Hun er altså en rigtig lille nysgerrig en, og holder altid op med at græde så snart hun fjernes fra brystet og kan se ud i verden igen.
Jeg overvejer meget om jeg skal stoppe med at amme. Jeg tænker på flere årsager til hvorfor amningen/spisesituationen er gået så skævt.
Måske er hun forvirret over de forskellige smage og teknikker?
Måske har hun bare ikke den appetit som jeg forventer? Jeg har ingen fornemmelse af hvor meget hun spiser fra brystet, da hun ofte falder i søvn ind i mellem (dødtræt af hele vores kamp inden) og det bliver til en ond cirkel da jeg derfor tilbyder brystet ofte, hvilket igen ender i gråd.
Måske er hun for træt når jeg tilbyder mad i løbet af dagen? Jeg gør det gerne når hun vågner fra en lur og så før hun skal sove igen og der er her det næsten altid går galt.
Jeg vil jo helst bibeholde amningen da det udover de helbredsrelaterede årsager samtidig er rart at kunne amme om natten.
Jeg håber meget du har erfaring med lignende situationer og kan give råd da jeg er bange for at vi er ved at få traumatiseret spisesituationerne herhjemme.
Venligst Marie L.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.