Brev:
Måltidskriser
Kære Helen
Jeg skriver angående vores søn på 16 mdr. og hans madvaner. Han er en generelt glad dreng, der lader til at trives godt. Han går i vuggestue, og har gjort det siden han var 11 mdr, men min kæreste har fortsat barsel, så han har nogle korte dage fra 9-15.
Han har for 1 mdr. siden været ramt af tre-dags-feber og fik i tilslutning hertil et par kindtænder, som han reagerede meget på. Det endte med en uges tid, hvor han ikke ville ikke spise, drikke eller sove og vi begyndte derfor at give ham lidt alternativ kost, så han i det midste fik lidt energi. Dvs. en del is og yoghurt med gryn. Han havde tabt sig lidt efter sygdommen, så vi ville helst ikke længere ned i vægt. Nu er han igen begyndt at spise det alt der bliver serveret for ham i vuggestuen, men ikke hjemme, og sådan har det været i 2-3 uger.
Faktisk er måltiderne herhjemme blevet noget af et cirkus med rigtig meget gråd og flitsbue. Det starter ofte allerede når han skal op og sidde i sin stol. Han bliver helt arrig og er faktisk umulig at placere i stolen. Når han er kølet lidt ned, kan vi for det meste få ham op og sidde, men han spiser ingenting. På de gode dage leger han lidt med maden, putter lidt i munden og tager det ud igen. På de dårlige dage rejser han sig og tramper og kommer ned og græder resten af aftenen.
Før i tiden spiste han meget og stort set alt hvad der blev serveret for ham. Nogle dage mindre end andre naturligvis, men over dagen som samlet spiste han en del. Han har altid ligget fint på sin vægtkurve og det tror jeg stadig han gør, omend han er et kile eller to under hvad han var for en måned siden. De får varm og varieret økologisk mad i vuggestuen, så ernæringsmæssigt, tror jeg han er rimelig godt med mht. kostvariation, da han som skrevet spiser hvad der bliver serveret ...
... dernede. Han har også altid spist meget morgenmad, men nu er det også begyndt at blive et problem herhjemme.
Vi har prøvet i en periode kun at give ham rugbrød med leverpostej til aftensmad, fordi det var det han viste interesse for og spiste uden at blive sur, og vi tænkte det måske kunne vende nogle af de negative associationer, der lader til at være kommet i forbindelse med måltiderne. Det virkede i et par dage, men nu skaber det stort set sammen situation. Det eneste, der lader til at virke, er at placere ham i stolen med en tallerken foran sig og så gå lidt væk, fx. ind i et tilstødende rum hvor vi kan se hinanden, men altså ikke sidder sammen. Så spiser han det meste og smager på det hele og kalder når han er færdig.
Den sidste uge er vi gået tilbage til at give ham lidt godnatgrød, da han ellers vågner kl. 5 og er meget sulten (men stadig ikke vil spise morgenmad) og godnatgrøden spiser han, når vi bruger taktikken med at lade ham sidde alene i køkkenet. Vi spiser normalt aftensmad kl. 18 og giver godnatgrøden kl. 19:15.
Vi tænker selv, at vi på en eller anden måde har fået skabt en dum situation omkring måltiderne, der handler om noget andet end maden. Måske fordi vi efter sygdommen kom til at være lidt for nødende og opmærksomme på hvor meget han spiste. Han er en selvstændig lille fyr og vil alt selv. Han spiser selv med fingrene og en gaffel og har gjort det i et par måneder. Han er heller ikke meget for at få børstet tænder eller få nattøj på (eller andre ting, hvor mor og far bestemmer), men disse situationer er på en eller anden måde nemmere for os at håndtere - måske fordi maden også er forbundet med et element af hygge, som vi nyder og før synes at nyde alle tre sammen. Vi har nok brug for et godt råd til, hvordan vi kan få det vendt.
Hilsen Madsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger