Svar: Stop af flaske? 12 måneder
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Det er super fint, at jeres dreng nu kan puttes uden flaske før sin middagslur og det er samme princip I skal bruge, når I putter ham om aftenen.
Om dagen får han måske lidt mælk af en kop og måske en banan, samt sin nusseklud, og så bliver han lagt til at sove - måske sover han bare :) - og om aftenen vil det være rigtig godt, hvis I kan tilbyde ham en godnatgrød og en kop mælk, før han skal sove.
Han vil sandsynligvis kunne begynde at undvære sin flaske før putning i løbet af de næste par måneder, og det vil være rigtig godt, at I stille og roligt trapper mængden af mælk ud. Det er netop godt med en udtrapning, så han får mindre og mindre af gangen og til sidst helt kan undvære - samtidig med at godnatgrøden så også gives om aftenen. Grøden og mælk af kop (varm eller kold, hvad han nu foretrækker) vil således stille og roligt erstatte flasken, før han får børstet tænder og bliver puttet.
Han skal have et nyt putteritual - og meget gerne samme putteklud som I bruger om dagen. De fleste børn vil, når de er mellem 12-18 måneder, begynde at tage en puttebamse eller putteklud til sig og bruger denne bevidst. De vil stille og ...
... roligt ofte også have glæde af en godnathistorie, vil nyde at ligge og lytte til at du læser højt, få vist billeder i bogen osv. Det vil være dejligt, at du synger en godnatsang osv. Og på den måde træder nogle nye ting i stedet for flasken, som så helt kan undværes.
Det er for mig aldrig et spørgsmål om at fjerne noget trygt og nært, som flasken jo er - jeg går ikke ind for "en kold tyrker" - men derimod et spørgsmål om at sætte noget nyt og mindst ligeså dejligt og trygt ritual i stedet. At I er godt igang med nussekluden er således super fint. Bibehold endelig den og brug den hver gang han skal sove, men også gerne når han er ked af det, når I kører i bilen osv. Så den bliver en tryg følgesvend, som altid er der for ham, når han har brug for det. Den bliver substitut for både flasken og for jer.
Så prøv at putte ham med klud og så flasken, trap ud i mælken, så han ikke får 180 ml, men kun 160, så 140, 120 osv. indtil han stille og roligt helt kan undvære den. Hvis han en aften afviser den, så lad ham endelig afvise. Det er altid lettest at stoppe, hvis barnet selv viser sig parat:)
Rigtig meget held og lykke - og stort tillykke med 1 års fødselsdagen! Stor dag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

