Annonce

Annonce

Svar: Afføring 7,5 mdr


28. september 2015

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Liv

Tak for dit brev :) Det lyder som om, at I har fået skabt en god rytme, der fungerer rigtig godt for både din dreng og dig - dejligt :)

Det er helt fint, at du har valgt at gå over til flaske og er stoppet med at amme. Det lyder som om, at din dreng er rigtig god til at drikke af en flaske - han tager gode store mængder hver gang - og samtidig ved du præcist hvor meget han drikker, hvilket jeg også tænker må give dig en vis ro:)

Modermælkserstatning har tendens til at give mere forstoppelse end modermælk. I Danmark kan man købe erstatninger, som har god effekt på træge maver - det kan f.eks. være Sempers Syrnede Allomin eller Nestles Nan H.A. Jeg tænker, at du må kunne få noget tilsvarende, hvor du bor, og at det kan være et forsøg værd at prøve et af disse eller lignende produkter.

Hvis dette ikke fungerer, så vil man i DK anbefale at du tilbyder lidt laktulose, det vil sige flydende afføringsmiddel. Det gives som mikstur, så han skal drikke det. Der gives ofte 1 ml pr kg han vejer - fordelt over to doser i døgnet. Hvis dette er for meget, så afføringen bliver for tynd, så kan mængden sættes ned.

Din dreng lyder umiddelbart til at have lidt træg mave og ikke som om at hans afføring er hård? Han lyder til at have lidt svært ved nogle gange at klemme det ud, men uden at der er tale om knolde? Det er helt normalt, at hans afføring bliver mere fast, i takt med at han spiser mere og mere rigtig mad. Afføringen må gerne være fast, måske lidt blød modellervoksagtig - men altså ikke komme i knolde, som han ikke kan presse ud eller hvor du tydeligt kan se på ham, at det gør ondt at komme af med... Og faktisk lyder det helt okay, hvis du nogle gange hjælper ham med cyklebevægelser og ved at skubbe hans ben op, strække og skubbe igen, så du på den måde hjælper ham med at presse. Det må du gerne gøre. Det giver ham ikke dårlige oplevelser med afføringen, tværtimod. Det er værre, hvis han presser hårde knolde ud og får rifter og ekstra ondt...

I stedet for at øge hans indtag af hver portion skemad yderligere, så må du gerne begynde at tilbyde ham lidt mellemmåltider - og her meget gerne lidt frugt. Det kan være frisk blød frugt i hånden, som han selv kan sidde og gumle på og også meget gerne lidt frugtmos. Du må altså meget gerne skille grød, mos og frugt.

Mit forslag til en dagsplan til en dreng på 7 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske (150-200 ml) og sover videre

Morgen 7.30: 1-2 dl. Havregrød, vand af ...


Annonce

... kop.

Formiddag 9-9.30: ¾ dl. frugtmos, det kan f.eks. være sveskemos, abrikosmos, æblemos eller lignende, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost kl 12: 1-2 dl. Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små brødhapsere med smørbart pålæg som nu, Vand af kop.

Flaske (150-200 ml) og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ¾ dl. frugt- og bærmos. Frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: 1-2 dl. grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere jeres mad, prøv med boller i karry, indmaden af en frikadelle, laks fra ovnen, kogte blomkål- eller broccolibuketter i hånden at gumle på selv mv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske (200 ml) og puttes til natten ca kl 19.30

Sen aften (200 ml) ca kl 23.30 og sover videre

Som du kan se, så har jeg i min plan adskilt grød og mos fra frugten, som nu gives som mellemmåltider. Det kan have god effekt på maven, især hvis du prøver med frugtmos hvor i der indgår svesker, blommer og lignende. Du kan lave frugtmos selv eller du kan købe det beregnet til babyer.

Jeg har også fordelt 4 flasker over døgnet, så de fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Hvis det lige nu fungerer godt for jer med flasken før formiddagsluren og jeres dreng kan sove igennem hele natten, så er det naturligvis fint - men på sigt, vil det ofte være godt at han tilbydes flaske sen aften og ikke formiddag, - både fordi det giver bedre nattesøvn, men også fordi det er med til at sikre, at han har plads i maven til frokost og dermed spiser nok rigtig mad. Af samme grund har jeg skruet mængden af mælk i flasken tidlig morgen og før middagsluren lidt ned:) Men du skal naturligvis give ham den mængde, som du fornemmer, at han trives bedst med....

Du skal være meget opmærksom på ikke at øge hans indtag af skemad så meget, at han ikke drikker nok - men samtidig også sikre ham mad nok, så mængden af mælk langsomt trappes ned og den rigtig mad tager mere og mere over. Han skal dog fortsat have flaske til han er 12 måneder gammel og det er vigtigt, at han stadig får sin mælk.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre. Jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskriver, dagsplaner osv. Vær opmærksom på at få fat i den nyeste udgave fra 2015, som indeholder de nyeste retningslinjer fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Der står "ny revideret udgave" på forsiden:)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce