Annonce

Annonce

Svar: MME og nedtrapning


1. oktober 2015

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære C.

Tak for dit brev:)

Det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at trappe ud af flasken midt nat. Du fortæller at hun nogle nætter faktisk kan springe den helt over, og det er super - men de nætter, hvor hun viser behov for den, må du gerne prøve at skrue lidt ned i indtag, så hun får mindre og mindre. Det vil sige, at i stedet for at tilbyde hende 150 ml, så giver du hende 140, 130, 120, 100 ml osv. indtil hun begynder helt at kunne undvære.

Dernæst vil det være rigtig godt, hvis de i vuggestuen kan gøre det samme før middagsluren. Så hun i stedet for at få 200 ml, som en brik indeholder, giver hende 180 ml, så 160, 140 osv. indtil hun måske i stedet kan tilbydes mme af en kop før hun puttes og på den måde trappe hende ud af flasken. I skal naturligvis gøre det samme derhjemme i weekenden.

Hun behøver ikke trappe ud af alle flasker med det samme hun bliver et år. Lad udtrapningen ske gradvist, så hun kan følge med og så I stille og roligt får skabt et nyt ritual, der tager over, når flasken stopper. Det er for mig vigtigt ikke at fjerne flasken fra den ene dag til den anden, den er jo tryghed for hende, genkendelig og har været en fast del af hendes putning meget længe - og det er synd at fjerne dette. Derfor skal der sættes noget andet i stedet, som på sigt kan være mindst ligeså godt eller måske bedre.

De fleste børn vil, når de er mellem 12-18 måneder begynde at ...


Annonce

... kunne tage en puttebamse, sutteklud eller lignende til sig, bruge den bevidst, putte sig med den, nulre næse med den osv. og den kan således træde ind og erstatte flasken og samtidig også fungere som substitut for mor og far.

De fleste børn vil også i 12-18 måneders alderen begynde at have glæde af en godnathistorie. At man sætter sig, læser højt, viser billeder osv. og på den måde vænner barnet til at ligge i sin seng, med sin bamse, klud osv. og lytte til mor og fars stemme og stille og roligt falde i søvn.

Og så kan det også være en rigtig god idé at give hende en godnatgrød, hvis I ikke allerede har indført dette. Den sikrer, at hun ikke søger flasken fordi hun er sulten:) Grøden bør ligge adskilt af aftensmaden og være en del af putteritualet, evt. serveret sammen med en kop mælk (lun eller kold). Det betyder, at et aftenritual kunne se således ud:

Aften 18: Familiemad, spiser varieret - mos med ske, mad med gaffel og mad i hånden osv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød og mælk af kop Ca kl 19.30, får herefter børstet tænder.

Puttes til natten med putteklud, bamse, godnathistorie. Hvis hun vågner i løbet af natten og virker tørstig, kan hun tilbydes lidt vand, men ellers skal hun stille og roligt lære at sove uden at få en masse væske om natten:)

Håber, du kan bruge dette lidt videre - og stort tillykke med 1 års fødselsdagen - stor dag! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce