Svar: Sensitiv dreng med en anelse OCD?
Kære trætte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :)
for mig lyder det som om, at jeres dreng måske har det, som kaldes sanseintegrationsproblemer. Det kan vise sig lidt forskelligt hos børn, og jeg vil prøve at beskrive det lidt.
Vores hjerne modtager hele tiden sanseindtryk, som skal bearbejdes. Det er lyde, ting vi ser, mad vi smager, dufte vi møder og også berøring. Alle indtryk skal sorteres i vores hjerne og bearbejdes. Visse ting kan vi lukke ude - f.eks. lyde fra vejen eller en radio der kører, andre ting får os til at reagere hurtigt. Nogle børn har et "umodent sanseapparat", som gør at de kan have svært ved at bearbejde og håndtere de indtryk/sanser de møder. Og når de ikke kan sortere i deres indtryk, så bliver de forstyrret af dem.
Hvis man som din dreng, har det svært med mærkerne på tøjet, strømper, bukser, sko osv. - altså at tøjet irriterer, strammer osv. så vil man ofte også have det svært med berøring. Måske protesterer han også højlydt, hvis du reder hans hår - det gør ondt. Måske bryder han sig ikke om brusebad, for vandstrålerne gør ondt på huden. Måske bryder han sig ikke om at du kærtegner ham blødt, kysser ham osv. fordi han oplever den nænsomme berøring ubehagelig, måske kan han bedre lide at I leger lidt mere voldsomt, tumler mere osv. altså en mindre nænsom berøring.
På samme måde, som barnet kan have problemer med berøring og tøj, så vil nogle børn også have det svært med smag og konsistens af mad. Andre har det rigtig svært med lyde og støj, atter andre har det svært med kraftige lugte.
Der findes ergoterapeuter og fysioterapeuter, der har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer. Behandlingen består af forskellige lege og udfordringer, børsteøvelser og lignende og de ...
... fleste børn synes faktisk, at det er rigtig sjovt, selvom det jo også er hårdt, fordi barnet bliver udfordret på nogle områder, som barnet synes er svære.
Du nævner, at der ikke er problemer i institutionen, at jeres dreng aldrig klager over tøj eller lignende der... Det er lidt usædvanligt, hvis han kun har problemerne derhjemme. Derfor skal du naturligvis også overveje, om du reagerer på en måde, som gør det særligt spændende for ham, at udvise denne adfærd. Det lyder dog meget som om, at sanseintegrationsøvelser vil kunne hjælpe både ham og dig...
Da det især er berøring, som er svært for din dreng, så kunne du prøve at udfordre ham lidt omkring dette derhjemme. En udfordring kunne være at gå med bare tæer uden for - prøve at gå på græs, på sten, på asfalt. I kunne også bage boller sammen og lade ham være med til at ælte dejen og forme bollerne. Hvis han har svært ved tøj der irriterer, vil han måske også have svært ved bolledej, der klistrer... Modellervoks, fingermaling, bygge sandkager i en sandkasse osv. kan også være en god udfordring for ham.
Du har naturligvis ret i at for mange 3-4 årige børn, så betyder det rigtig meget at tingene er "som de plejer". Det er vigtigt med rutiner, det er genkendelighed og dermed tryghed. At puden skal ligge på en bestemt måde på sengen, at putteritualet skal være helt ens hver aften, at han kan høre den samme historie igen og igen er altså helt normalt for alderen. Det samme er også, hvis han f.eks. ikke vil træde på stregerne på fliserne eller hvis bilerne skal så i en bestemt rækkefølge på hylden osv. Der behøver altså ikke være tale om OCD og normalt taler man om denne diagnose i skolealderen og ikke hos så lille et barn.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

