Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med amning


4. oktober 2015

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Problemer med amning

Hej Helen.

Tak for dit svar ang. mig og min søns svampeinfektion. Jeg tog til lægen, som selvom hverken ham eller jeg, havde synlige symptomer også mente jeg havde svamp ud fra min beskrivelse af de stikkende smerter inde i brystet.

Vi er nu kommet i behandling med Mycostatin gel, som jeg smører på brystvorterne efter hver amning og i hans mund 4 gange i døgnet. Vi fik ikke noget til at smøre hans numse med (da hun ikke mente, at de små hvide prikker var svamp?), så jeg vasker hans numse med danskvand og smører med kokosolie, som jeg har hørt skulle være godt mod svamp. Desuden spiser jeg A38. Vi skal behandles sådan i to uger, og hvis det ikke virker, skal vi evt. behandles med en pillekur.

Men det er som om, at den ene udfordring desværre afløses af en ny udfordring for mig og min søn. Først var der jo brystbetændelse og antibiotika mod dette, som gav ham mavekneb og gjorde ham meget ked af det og urolig. Så begyndte han at sluge enorm meget luft under amning og blev meget ked af det og utrøstelig efter han havde spist.

Nu er han generelt blevet en meget gladere og roligere dreng og når han bliver ked af det, er han meget nemmere at trøste, men vi har nu igen udfordringer med amningen og jeg synes, at det er blevet værre.

Amningen fungerer mærkeligt nok sen aften, inden han sover den lange lur (3-4 timer om natten), hvor han kan spise imellem en halv til mere end en time og falder i søvn. Om natten og tidlig morgen fungerer det også uden problemer, men fra kl 9 ca. og resten af dagen hvor han bliver ammet hver 2-3 time, er det simpelthen blevet en kamp for os. Han spiser som regel i 5 min., hvorefter kan kryber sammen, bliver helt rød i hovedet og ...


Annonce

... bryder ud i gråd. Jeg forsøger så at lægge ham til et par gange, men hvor det samme gentager sig efter meget kort tid. Så har jeg været nødt til at tilbyde ham det andet bryst, som han så også spiser af i ca. 5 min. hvorefter det samme sker, som ved det andet bryst. Han sluger til tider meget luft og gylper meget, så jeg tager ham tit op for at bøvse af under amningen.

Når jeg trykker, kommer der masser af mælk, nogle gange sprøjter det endda, så jeg tror ikke, det er fordi, jeg mangler mælk.

Sådan kan det vare i op til en time, hvor han småspiser lidt, slipper, græder, jeg bøvser ham af, går rundt med ham liggende på skulderen (hvilket får ham til at falde til ro) , tilbyder brystet (brysterne) igen, så han til sidst måske har spist i 10 min. sammenlagt. Nogle gange er det som om, at han efter lang tid med ovenstående mønster overgiver sig og spiser i 15-20 min uden at blive ked af det, men der skal være meget ro, før han kan og jeg må ikke snakke til ham eller have for meget øjenkontakt, så mister han fokus.

Hvis ikke kan overgiver sig og spiser, må jeg efter lang tid, hvor han har spist sammenlagt i 7-12 min tage ham fra og håbe på at næste amning bliver bedre. Men jeg er bange for, om han får nok og det er bare virkelig svært, at hver amning skal være sådan en kamp og se ham så sulten men være ked af det og have et slags had/kærligheds forhold til brystet. Sent om aftenen, natten og tidlig morgen er der som sagt ingen problemer.

Han har mange våde bleer i døgnet og han har aff. ca hver 3-4 dag.
Jeg håber, at du kan hjælpe med nogle bud på, hvad der ev.t kan være årsagen til vores udfordringer.

(Han er nu 6 uger gammel)

Venlig hilsen
Simone

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce