Svar: Hvor meget væske? - 6 mdr.
Hej Line
Der er ikke noget præcist tal for hvor meget din søn skal drikke, men et bud vil være ca 1000ml i døgnet og derudover grød og mos.
Som du beskriver det så får han 5-600ml erstatning og du ammer også, så umiddelbart lyder det som om han får sit mælkebehov fint stillet.
At han får vand til grød og mos er også godt og frugtmosen kan du bibeholde, da den er med til at holde maven lidt igang. Du kan evt. forsøge med lidt sveskemos for at se om det kan have en gavnlig virkning på hans mave. At tilbyde ham små slurke vand imellem måltiderne, er også en god idé. Hvis du tilbyder ham det, så er du sikker på at han kan tage, hvad han har behov for.
Hvorvidt du skal øge ham til 3 måltider afhænger af hvor længe han har været igang med to måltider, altså hvor langt han er i overgangsperioden og hvor godt han trives med ...
... det. Nogle børn kan spise tre måltider omkring 6 mdr´s alderen og behøver 4 måltider når de er 7 mdr, hvor andre børn har det fint med 3 måltider selvom de er 7 mdr gamle.
Hvorvidt du skal skifte til erstatningerne type 2 afhænger af hvorvidt han trives på nr 1. Der er ernæringsmæssigt ikke grund til at skifte, hvis han trives godt på 1´eren så fortsætter du med denne. Men nogle børn har behov for rigtig meget mælk for at få stillet deres sult og her kan det så være en fordel at skifte til 2´eren som mætter lidt mere - altså barnet kan nøjes med mindre mængde og få samme næring og mæthed.
Når han vågner om natten kan du hjælpe ham med at skifte side og finde roen igen. Hvis du oplever at han pludselig vil trappe amningen op, så er det nok tid til mere mad og du kan forsøge med et ekstra skemåltid.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

