Svar: Kradser og river i hår
Kære G
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng:)
Det er meget normalt, at børn i halvandet års alderen river, bider, kradser, sparker, slår. De gør det ofte, fordi de mangler sprog, og når de ikke verbalt kan de give udtryk for, hvad de tænker og føler, så reagerer de i stedet fysisk.
Nogle gange er det kærtegn der kammer over. Det kan være et kram, som bliver for voldsomt, et kys der bliver til et bid osv. Og her er det vigtigt ikke at skælde ud, men prøve at lære ham, hvordan han kan kærtegne og vise sin kærlighed på en rarere og mere blid måde. Han lærer det dog ikke fra den ene dag til den anden, det tager rigtig lang tid.
Det er også en god idé nogle gange at have fokus på, når de to leger rigtig godt og hygger sig sammen. Her sætte ord på "ih, hvor er det dejligt" osv. så han hører, hvad det er I gerne vil have, hvad det er storesøster synes er rart - og så der ikke kun er fokus på det, som han gør forkert.
Så kan han også rive i hår osv. fordi han bliver vred. Det kan være en opsparet vrede eller irritation, som får afløb. Han kan ikke kontrollere sin frustration og vreden får afløb. Det behøver altså ikke være fordi han er vrede lige der, det kan godt være noget som har samlet sig sammen over lidt tid.
Han kan også gøre det, hvis han synes at storesøster fylder lidt for meget og ikke lytter til ham. Hvis de f.eks. bygger togbane sammen og storesøster tager de togskinner, som han ville have haft, eller bygger uden at deltagtiggøre ham, så han føler sig udenfor, eller blot kan en masse, som han ikke kan - så kan disse følelser resultere i at han river hende i håret eller niver hende. Han kan simpelthen ikke sige, at han føler sig udenfor, ikke føler sig medinddraget eller at det er svært at være den yngste... og når han mangler disse ord, så reagerer han fysisk.
Han kan også gøre det, fordi han ved, at han på denne måde får en reaktion. Når han river storesøster i håret, så bliver hun ked af det, kalder på jer, I kommer, siger NEJ! osv. og jeres reaktioner er naturligt spændende at udfordre. Han afprøver hypoteser "hvis jeg hiver storesøster i håret, så siger hun ...
... AV!" - ja det gjorde hun. "Hvis jeg hiver hende i håret, så siger hun AV! igen" - Ja det gjorde hun, men hun græder også - ny hypotese "Hvis jeg hiver storesøster i håret, så både græder hun og siger hun AV!" - ja det gør hun. Han afprøver igen og igen, hvad det han gør, gør ved andre. Han er så småt i gang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - og også hvordan I reagerer på det han gør.
Det betyder også, at hans lyst til at rive i hår, nive, bide, slå osv. kan blive forstærket af jeres reaktion. Jo mere I reagerer, jo mere spændende er det at undersøge...
Det bedste I kan gøre er faktisk, at forsøge at undgå at det sker. Altså forsøge at aflede ham, før han når så langt at han forløber sig. Det betyder, at når de lige nu leger sammen og I ved, at det er et problem, så er I nødt til at være der og med det samme gribe ind, hvis I fornemmer, at det kan komme dertil, hvor han hiver fat i sin søster. Aflede ham, få ham til at glemme det, så han på den måde kommer væk fra at gøre det.
Prøv at aflæse ham og hjælp ham med at sætte de ord på som han mangler, så han hjælpes videre i legen og ikke begynder at reagere fysisk. Det skal være mere interessant at lege end at rive i hår. Derfor skal han igen og igen afledes, så fokus bliver på legen og at det er sjovt at lege.
Når han ikke er ældre end han er, så vil han naturligt have svært ved at forstå, hvad det er han gør og hvorfor storesøster bliver ked af det. Og det er vigtigt, at I her trøster storesøster og lærer ham, at det han gør ikke er rart for hende. Når det ikke altid lykkes for jer at gribe ind før det sker og han derfor når at rive storesøster i håret og hun bliver ked af det, så må I gerne sætte ord på. Her kan I f.eks. sige: "AV! Det gør ondt, når du hiver i hår, det er derfor storesøster græder, kom vi skal trøste hende" eller lignende. Så han både ser og hører, hvad det er han gør og samtidig også lærer at trøste... Uden at I nødvendigvis skælder ham ud og derved får forstærket problemet, samtidig med at storesøster føler sig set og trøstet.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

