Annonce

Annonce

Brev:

Svære morgener og eftermiddage


6. oktober 2015

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Svære morgener og eftermiddage

Hej Helen.

Vi har før benyttet os af brevkassen til at spørge om søvn da vores tvillinger på nu 17 mdr sov meget dårligt. Og tak for din hjælp, det går rigtig meget bedre!!

Vi er nu stødt på nye udfordringer og må igen høre dig ad. Ungerne vågner mellem fem og seks om morgenen, kommer dog ikke op før kl seks. Hvis de vågner kl fem kan vi oftest ligge dem ned igen hvor de så sover lidt videre for så at skulle ligges ned igen. Dette indtil ca seks hvor de vågner rigtigt. Men fra de står op til de afleveres kl ca 8.15 er de meget irritable, vrede og skrigende. De skal sidde på arm hele tiden og selv da er de virkelig i dårligt humør. De vil ikke længere sidde selv og spise, de skal sidde hos os og selv der kan det være vanskeligt at få lidt mad i dem.

Når de så hentes igen kl 15.30, så er de også virkelig svære at være sammen med. De skriger og virker bare så frustrerede - ofte er det så slemt om eftermiddagen at jeg ikke engang kan trøste dem. De har det fint i vuggestuen får vi at vide, og sover to til tre timers lur ved ...


Annonce

... middag. Men vi har dog alligevel bedt om et møde med pædagogerne for at spørge nærmere ind til deres dag.

Til aften vil de heller ikke sidde selv og spise og måltiderne er et kaos - bare det at lave aftensmaden er en uoverkommelig udfordring da de begge er så pylrede. Efter aftensmad og en time inden de bliver puttet er det som om der kommer lidt ro på dem og de virker rimelig tilpasse.

Mit spørgsmål går på, om det er normalt, at børn i den alder er så kede af det i alle deres timer i hjemmet? Det er ret voldsomt... Og er der noget vi særligt skal spørge ind til i vuggestuen? Og vigtigst - kan vi gøre noget for at afhjælpe?

Vi er ret brugte efterhånden. Glæden ved at de sover markant bedre overskygges af, at det er så udmattende i dagstimerne - vi kan sagtens klare alt det praktiske og tager normalt tingene i stiv arm, men det er brølhårdt, når de er så sure og vrede hele tiden.

Jeg håber du har et par fif eller måske blot kan berolige med at det er ganske normalt og bliver bedre...

De bedste hilsner
Tvillingernes mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Madras til barneseng

Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.

Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce