Svar: Renlighed 4-årig
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng - og beklager svartiden, som skyldes, at jeg har været på babymesse de sidste tre dage:)
Det lyder som om, at jeres dreng godt kan fornemme sin afføringstrang og faktisk også godt kan sige til, når han mærker, at han skal på toilettet. Du fortæller, at det i perioder af 2-3 dage, faktisk fungerer rigtig godt og uden uheld, og han er synligt stolt, når det går godt - men så kommer der en periode, hvor han pludselig igen laver i bukserne.
Det kan, som du selv nævner, sagtens skyldes, at han har for travlt med at lege og derfor overhører kroppens signaler og så går det galt. Derfor er det vigtigt, at han har faste toilettider, opfordres til at "prutte" eller "presse", når han sidder på toilettet for at tisse, i håb om at der så kommer noget der, og der skal være tid nok.
Han skal ikke spørges "skal du ud på toilettet?" eller lignende, for så siger han nej og gør i bukserne. Og hvis han er bange for at gå ud af en leg, fordi det er svært at komme med i legen efterfølgende, så skal han hjælpes til dette og hjælpes ind af legen igen af en voksen. Det er for nemt bare at give ham en ble på... Han skal tages i hånden, følges ud på toilettet og forklares, at han naturligvis kan lege videre bagefter - og så hjælpes han med det.
Han skal opfordres til at sidde ned og tisse. Selvom han måske nogle gange gerne vil stå op og tisse, så tømmer han for det første sin blære bedst, når han sidder ned, og derudover er der større sandsynlighed for, at han også kommer af med sin afføring ...
... samtidig.
Så langt som han lyder til at være i sin renlighedsproces, så synes jeg faktisk godt, at man kan begynde at stille lidt krav til ham - og jeg synes det er forkert, hvis man per automatik giver ham en ble på, hvis han ikke laver på toilettet. Det signalerer lidt, at det er lige så fint at lave i bleen - og det er det jo ikke.
En ble kan bruges som en sikkerhed, men han må aldrig få at vide eller have fornemmelsen af, at han ligeså godt kan lave i bleen. Bleen bruges som et par underbukser, der trækkes op og ned, og han skal stadig på toilettet, selvom han har ble på. Det er heller ikke okay, at han går hen bag sofaen og sætter sig og laver - afføring har man på toilettet, og hvis I fornemmer, at han er i gang med at lave, så skal han hurtigst muligt ud på toilettet - uanset om han har ble på eller ej.
Det er også vigtigt, at I gennem kosten sikrer, at maven fungerer. Han må ikke have tynd mave, som gør det svært at holde sig. Han må heller ikke have hård mave, så det gør ondt at komme af med afføringen, hvorfor han så holder sig ekstra og har svært ved at "slippe" det.
I må gerne være tydelige omkring, hvad I forventer af ham nu. I må gerne sige til ham "jeg vil have, at du går på toilettet. Jeg ved godt, at det kan være svært, men jeg tror på, at du kan og jeg vil hjælpe dig med at det lykkes" eller lignende. Han skal ikke føle sig forkert, men han skal vide, at I nu forventer, at han ikke længere laver i bukserne - og at I selvfølgelig vil hjælpe ham, så det lykkes at blive helt renlig.
Håber I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

