Annonce

Annonce

Svar: 5 måneder søvn


7. oktober 2015

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Olga

Tak for dit brev - jeg beklager svartiden, som skyldes, at jeg har været på babymesse de sidste dage:)

Det lyder som om, at det tærer på dig at amme - du vejer nu kun 47 kg og ligger 2 kg under den vægt du havde, før du blev gravid. Det lyder som om, at din læge også synes, at amningen måske er lidt for hård for dig - og jeg tænker, at du måske skulle overveje at supplere Sofia med en flaske. Du må stadig gerne amme, men måske ville en flaske sen aften give jer lidt mere ro, og du kunne få lidt sammenhængende søvn og lidt flere kræfter...

Det er rigtig fint med 2 måltider skemad - hvis du fornemmer at Sofia virker parat, må du dog godt øge hende til 3 måltider skemad. Det kan være bedre at hun tilbydes f.eks. 1/2-3/4 dl. skemad 3 gange dagligt, sammen med vand af kop og derudover brystet - end at du giver hende 1.5 dl skemad to gange dagligt.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. brystet når dagen begynder, så I på den måde vågner stille og roligt op.

Morgen 8: Tilbydes 1/2 dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes 1/2-3/4 dl. grød eller grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes

Puttes til dagens 3. lur - eller måske springer hun den over, hvis hun har sovet to lange lure i stedet.

Aften 18: Tilbydes 1/2-3/4 dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes og puttes ...


Annonce

... til natten ca kl 20 - tidspunktet afhænger lidt af, hvilket tidspunkt den 3. lur ligger på og om hun sover to eller tre lure om dagen.

Sen aften 23-24: Ammes - Eller tilbydes her en flaske med modermælkserstatning.

Midt nat: Ammes x 1 efter behov


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Bruger Sofia sut? Det kan hjælpe hende til ro, hvis hun vil tage imod en sut, så når hun har fået mælk, så får hun sutten og puttes i sin seng, hvor hun så kan sove.

Du skal også prøve at arbejde på, at hun flyttes fra din favn og ned i sengen, lige der, hvor hun næsten sover, men dog kan registrere, at hun ligger i sin seng. Det er vigtigt, at hun lige når at følge lidt med og kan fornemme, hvor hun puttes. Hvis hun falder i søvn i din favn og derefter flyttes sovende, så vil hun vågne op, blive urolig over, at hun ligger et andet sted og vil ikke kunne komme videre i søvnen før du atter tager hende op i dine arme. Det er derfor godt, hvis hun kan puttes ned, hvor du ønsker hun skal sove.

Det er korrekt, at hendes udvikling lige nu kan give ekstra urolig søvn og det kan godt være, at hun om natten har brug for lidt stillingsskift, kærtegn osv. for at komme videre i søvnen - det er helt okay. Men prøv om du kan undgå at tage hende op i din favn, hver gang hun vågner, prøv om du kan undgå at lægge hende til brystet osv. hver gang hun vågner - du skal forsøge at få hende videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce