Svar: Opfølgning på spørsgmål til dagsplan og søvn
Kære Gry
Tak for dit brev - jeg beklager svartiden som skyldes, at jeg har været på babymesse de sidste dage:)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, for der kan være flere ting, som spiller ind hos jer:)
For det første, så er jeres dreng rigtig godt i gang motorisk og viser allerede tegn på at ville kravle - og det er super dejligt! Men det giver også lidt ekstra udfordringer, for når børn er fremmelige på netop dette punkt, så sover de ofte ekstra dårligt... Man kan sige, at han hans store motoriske evner gør, at han nu er i stand til at opleve verden større - og samtidig er han stadig så lille, at han næsten ikke kan kapere alle de oplevelser han får.
Samtidig beskriver I også en dreng, som er meget opmærksom og følger rigtig godt med - og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover. Han drømmer derfor ekstra meget, kan græde, klynke osv. i søvne. Han kan faktisk også nogle gange ligge og pludre eller grine i søvne. Og samtidig er han så også motorisk urolig. Han får sagt lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra, og han har brug for jeres hjælp til at finde roen, blive lagt godt og rart igen og komme videre i søvnen.
Netop hen mod morgenstunden vil drømmeaktiviteten ofte være størst, og det kan derfor være forklaringen på, at han her sover ekstra uroligt og ofte ender med at vågne op... og ja, det kan godt være at han har en tidlig søvnfase - altså egentlig vil trives med at stå tidligt op og sove tidligt hele dagen igennem, det må tiden vise:) Men jeg kan godt forstå, at du gerne vil have lidt sammenhængende nattesøvn.
Det kan være en god idé at du ammer ham af to omgange aften og sen aften. Det vil sige, at du om aftenen ammer ham, skifter ham og ammer ham igen, og først derefter putter ham. Det kan forebygge, at han vågner efter måske 45 minutter og søger brystet og dig igen. Nogle gange er løsningen også at amme ham, når han vågner igen - hvorefter han så sover et længere søvnstræk og det kan være en god prioritering at amme ekstra om aftenen, fremfor om natten :)
Og sen aften, må du også meget gerne amme ham fra begge bryster, så han der bliver fyldt ekstra op med mælk - og herefter skal han så lærer at sove et længere søvnstræk.
Alternativet til amning kan naturligvis være at tilbyde ham en flaske, f.eks. sen aften. Modermælkserstatning kan mætte lidt mere end modermælk og kan derfor nogle gange gøre, at barnet sover lidt længere, vælling kan også gives, men modermælkserstatning vil nogle gange have lige så god effekt - samtidig kan flasken sen aften gives af far, så du får mulighed for måske at gå lidt tidligere i seng en gang imellem - og så fortæller du jo også, at du skal starte på arbejde, når han er 9 måneder, og derfor kan det også være en overvejelse værd med en flaske... I kan jo forsøge - om han vil have den må afprøves. Der er ingen garanti, med den alder han har - og han behøver ikke nødvendigvis flaske i 9 måneders alderen, selvom han skal have modermælk eller modermælkserstatning til han er et år:)
Det er også vigtigt, at du prøver at putte ham, uden at han har brystet i munden, så han lærer at overgive sig til søvnen uden brystet. Det har betydning for hans evne til at komme videre i søvnen både om dagen og om natten. Det er således vigtigt, at han lige når at registrere at brystet er væk fra munden, når du putter ham fra din favn og ned i sengen. Du skal derfor fortsat arbejde med ...
... dette:)
Hvis du vælger at lægge dig ned og amme ham liggende i din seng, så vil det være rigtig godt, hvis du her kan trække brystet til dig lige før han sover - så han igen lærer at sove uden brystet i munden. Det vil være rigtig godt, hvis I kan nå dertil, hvor du ammer ham, han slipper, smiler til dig, triller om på siden og sover.
I skal naturligvis også overveje om han kan vågne, græde, søge brystet ekstra osv. fordi han måske har ondt - det kunne være smerter på grund af tandfrembrud, eller smerter fra ørerne. Hvis han har ondt, så vil han naturligt søge brystet som trøst og har han ondt i ørerne, så letter det smerten, når han dier, ligesom trykket i øret lettes, hvis han løftes op.
En plan for dagen, hvis han har en tidlig søvnrytme kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og hjælpes til at sove videre, som det nu er muligt. Hvis han er klar til at starte dagen kl 6.15, så må det være sådan:)
Morgen 7-7.30: Tilbydes lidt havregrød, evt. med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til morgen/formiddagslur - sover som nu måske et par timer f.eks. mellem kl 8-10
Formiddag 10: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende.
Ammes og puttes til middagslur måske 12.30 og sover her igen et par timer
Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3 lur ca. kl 16-16.30, som er en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og/eller tilbydes evt. en flaske...
Det er helt okay, at han stadig har brug for 3 lure - børn som står tidligt op og sover tidligt hele dagen, vil naturligt have brug for en powernap lidt længere tid - ellers bliver eftermiddagen alt for lang for dem. Så du må gerne lade ham sove sidst på eftermiddagen, og det er helt okay, at du vækker ham her, så du på den måde hjælper ham til en rytme, hvor han ikke først går i seng kl 22:)
Selvom du synes, at det ville være dejligt, hvis han kunne sove lidt længere om morgenen - det forstår jeg godt:) - så er det dog helt okay, når man ser på hans samlede søvn. Han lyder til at få den mængde søvn, som han har behov for og selvom nattesøvnen lige nu er lidt kortere end gennemsnittet, så indhenter han sit behov i dagtimerne:)
Billedbog og bamse vil de fleste børn begynde at have glæde af, når de er mellem 12-18 måneder, så det er helt normalt, at han ikke rigtig viser interesse for dette endnu :) En klud, der dufter af dig, kærtegn, din hånd, beroligende ord, en godnatsang, spilledåse eller lignende, kan være godt at bruge nu.
Med hensyn til jerntilskud, så skal han ikke tilbydes dette, men skal i stedet tilbydes en sund og varieret kost. Hans jernbehov skal dækkes via grovere grødtyper, kød, fjerkræ og fisk i grøntsagsmosen osv. og du må også meget gerne bruge modermælkserstatning i hans grød og mos, da det kan være med til at øge hans indtag af jern. I følge de nye retningslinjer er det kun for tidligt fødte børn, som skal tilbydes jerntilskud:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!