Annonce

Annonce

Svar: Min pige vil ikke rigtig spise fast føde


7. oktober 2015

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kamilla

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det er rigtig dejligt, at du kan fornemme at Lua trives, er glad og udvikler sig rigtig godt - også selvom hun ikke spiser helt så meget, som du gerne vil have. Som din sundhedsplejerske har sagt, så er det vigtigste, at hun trives og det gør hun umiddelbart:)

MEN, når det er sagt, så har du dog helt ret i, at det vil være rigtig godt, hvis hun stille og roligt kommer i gang med lidt skemad og tilbydes dette flere gange dagligt. Det er ikke vigtigt, at hun spiser store portioner - tværtimod. Hun må meget gerne spise lidt af gangen, men det vil være rigtig godt, hvis hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem.

Det er vigtigt, at hun både får grød, grøntsagsmos og frugt. Det er også vigtigt, at hun tilbydes mad i hånden og jeg vil anbefale dig, at du til hvert måltid sætter hende i den høje stol og starter hvert måltid med lidt i hånden, som hun kan sidde og sutte på, gumle på, opbløde med spyt osv. Og så følger du efter med lidt på en ske.

Du må gerne variere mellem færdiglavet babymad og hjemmelavet babymad, så hun får lidt forskelligt. Hun må gerne få de lidt grovere grødtyper nu som havregrød og øllebrød. Hun skal også så småt i gang med kød og fisk i grøntsagsmosen - men lige nu er det helt fint, hvis du blot forsøger at tilbyde hende blendede grøntsager - måske gulerod blandet med kartoffel, squash, blomkål, broccoli eller lignende - gulerod har en naturlig sødme, som hun måske godt kan lide... Hvis hun har en favorit fra Ellas Kitchen, så kan du blande lidt af din egen mad i og på den måde stille og roligt vænne hende til din mad, ved at lade det hjemmelavede fylde mere og mere.

Du fortæller, at du lige nu ammer, men at du gerne vil trappe ud af amningen... Det er helt okay, du skal dog være opmærksom på, at din datter skal have modermælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år, så hvis du planlægger at stoppe amning før, så vil det være relevant, at du begynder at introducere en flaske med modermælkserstatning. Jo ældre hun bliver, jo sværere vil det blive at få hende til at acceptere en flaske og jo sværere bliver det naturligt for dig at stoppe amningen.

En plan for dagen til en pige på 6 måneder, kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes (eller flaske) og sover videre

Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Tilbydes frisk blød frugt i hånden at gumle lidt på selv, frugtmos og ...


Annonce

... vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med lidt grøntsagsmos - stille og roligt begyndes med kød eller fisk i mosen. Vand af kop.

Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden at gumle på, vand af kop. Ammes også ofte eftermiddag (eller tilbydes flaske)

Powernapper evt. eller den springes måske over nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med lidt grøntsagsmos - der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop.

Ammes (eller tilbydes flaske) og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet kan variere lidt efter, hvorvidt hun har sovet to eller tre lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Ammes (eller flaske) og skal stille og roligt lære at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem, når man er 6 måneder gammel, betyder at hun kan sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra 23.30 til 05...

Som du kan se, så indgår der i denne plan rigtig mange måltider hele dagen igennem og en variation af grød, grøntsagsmos og frugtmos - samt mad i hånden. Det er som sagt ikke mængden, men mere rutinerne omkring maden, som er vigtige lige nu. Derfor små hyppige måltider og fast rytme, hvor hun tilbydes lidt mad i hånden og du følger efter med lidt skemad:)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra de første smagsprøver til I er godt i gang med familiemaden.

Hvis hun ikke bryder sig om modermælkserstatning i grød og mos, så vil hun sandsynligvis heller ikke bryde sig om det i flaske. Det kan dog være et forsøg værd at prøve med et andet produkt. De smager alle sammen meget forskelligt, og selvom hun ikke kan lide det ene, så kan hun måske godt lide et andet. Du må her forsøge dig frem - for at det ikke skal blive alt for dyrt og for meget gå til spilde, så kan du i første omgange prøve med modermælkserstatning på brik. Selvom det er lidt dyrere at købe færdiglavet erstatning end at købe pulver-erstatning, så er det billigere, hvis hun ikke bryder sig om det. Køb derfor lidt forskellige slags, og se om hun bedre kan lide noget end noget andet:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce