Brev:
Problemer med vægtøgning

Min datter på 4 måneder er blevet fulgt tæt med vægtkontroller, da hun to gange har præsteret ikke at tage på mellem vejninger. Da hun var 12 uger gammel synes jeg, at hun så lidt tynd ud og jeg fik hende vejet og det viste sig, at hun kun havde taget 150 g. på 3 uger og jeg begyndte selvfølgelig at give flasketilskud.
Jeg var meget overrasket over, ikke at have mælk nok til hende, da hendes 2 storebrødre er blevet ammet fuldt ud i 5 måneder. Jeg troede fuldt og fast på, at jeg var en superammer! Jeg kæmpede noget for at øge min mælkeproduktion og var lidt ked af det og samtidig var hun overhovedet ikke glad for sutteflasken. Vi kæmpede med det hele og hun blev vejet ugentligt af sundhedsplejersken og det gik fint med vægtøgninger på 200 g. pr uge i 3 uger. Så blev vi "sluppet" og der skulle gå 2 uger før næste vejning. Da havde hun bare kun taget 50 g. på.
Jeg ammer og hun får 3 flasker i døgnet, hvor hun tilbydes 150 ml, men oftest tager 80-110 ml. Idag er hun altså 4 måneder og vejer 6100 g. Fødselsvægten var 4000 g. Hun er en kvik og glad lille pige, som er dygtig og ivrig motorisk og socialt. Mit problem lige nu er, at hun nægter at tage flasken. Hun vil kun amme og jeg ved, at det ikke er nok!
Jeg tror ikke længere på mig selv og mine evner til at læse hendes signaler om, hvornår hun er sulten. Vi kæmper med flasken og jeg ...
... holder hendes hoved og ved, at det er forkert...Måske er hun slet ikke sulten på det tidspunkt.. Men hidtil har det resulteret i, at hun har givet op efter en lille kamp og har taget imod flasken. Og iøvrigt været ganske sulten.. Nu vil hun bare ikke mere, så hvad pokker skal jeg gøre?
Måske er jeg ved at blive så desperat, at jeg kigger mere på uret og antal ml. end på pigen. Hun har sikkert lært at blive gal, så snart jeg holder hendes hoved! Det er ikke fordi jeg synes det er særlig smart at gøre sådan og det føles heller ikke godt, men det har været det eneste som har virket. Ellers virrer hun bare med hovedet.
Min mand gav hende flaske i starten (det var i julen), men nu arbejder han jo. Min egen mælk regner jeg ikke for tilstrækkelig, selvom jeg oftest lader hende falde i søvn ved brystet, så hun kan ligge og babbe den fede mælk. Det sker, at hun ikke vågner om natten kl. ca 3 hvor jeg plejer at amme hende og så sover jeg selvfølgelig også bare. Er det ok?
Jeg er begyndt at give lidt risgrød 1 gang om dagen og hun synes det er interessant, men det bliver jo ikke til så meget - måske 3-4 tsk. fulde. Har du nogle råd til mig? Det er dybt frustrerende ikke at kunne ernære sit barn på nogen måde, så det vokser og for hver dag bliver jeg mere usikker på mig selv og mine evner til at forstå hende.
Med venlig hilsen
Charlotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder