Annonce

Annonce

Svar: Stadig småtspisende af mme


11. oktober 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Annette og lille Ada

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg skal forsøge at komme omkring det hele:)

For at starte med det sidste først - hvor meget mælk/væske hun skal have - så vil mit bud være godt 900 ml i døgnet, hvis hun vejer knap 8 kg. Da hun ofte kun drikker ca. halvdelen, så synes jeg, at du skal tale med jeres læge omkring dette. I kan drøfte, hvad hendes minimumsindtag skal være og hvad du skal gøre, hvis hun ikke indtager dette.

Hun kan godt få jern, vitaminer, mineraler osv. nok, selvom hun ikke drikker hele sit udregnede behov - når anbefalingen er så høj som den er, så handler det også om væskebehov. Det er vigtigt, at hun ikke kommer til at mangle væske. Derfor vil det også være rigtig godt, at du tilbyder hende vand af en kop til skemåltiderne - og så må du som sagt tale med lægen om, hvor stor en del af hendes behov der skal være modermælkseratning og hvor meget der må være vand...

Du fortæller at du ofte giver kartoffelmos om aftenen - mange børn bryder sig faktisk ikke om kartoffel og derfor vil jeg anbefale, at du forsøger med f.eks. en gulerodspure i stedet. Sødmen fra gulerødderne vil hun måske synes om. Når hun har vænnet sig til det, så kan du komme lidt kogt blomkål, broccoli, squash eller kartoffel i for at variere lidt. Du må også gerne prøve med forskellige grøntsagsretter på glas. Det kan også være med til at give lidt variation og mange børn kan faktisk godt lide færdigretterne.

Du kan også bruge lidt grød som basis, hvis hun er glad for grøden og så tilsætte lidt grøntsagsmos - og så stille og roligt lade grøntsagerne fylde mere og mere og trappe grøden ud, så hun spiser ren mos.

Med hensyn til at give mælk af to omgange, så afhænger dette helt af, hvordan du vurderer at din datter trives. Umiddelbart tænker jeg, at det ikke vil være nogen god idé hos jer. Det vil jo gøre, at din datter så får tilbudt flasken mange flere gange i døgnet end hun gør lige ...


Annonce

... nu - hun kan meget let føle sig presset til at spise og det kan godt gøre, at hun så vil afvise flasken mere og mere - og det skal du jo helst ikke ud i. Derfor synes jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes flaske 6 gange i døgnet og ikke mere, som din dagsplan også skitserer.

Du kan godt lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning, for at sikre hendes indtag af mme lidt ekstra den vej igennem. MEN - du risikerer også at alt så smager af mme, som hun jo ikke er stor fan af og derfor tænker jeg, at det måske er bedre at lave skemaden på vand, bruge forskellige typer fedtstof og så tilsætte lidt mme - så smagen af mme ikke er for gennemtrængende.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Mængden af skemad lyder fin. Hvis hun kan spise 1/2 dl. grød eller mos af gangen, drikke lidt vand af kop og efterfølgende så tage imod sin flaske, så er det rigtig fint. Flasken kan godt ligge 1-1.5 time efter, at hun har spist skemad.

Med hensyn til drømmeflaske ved midnatstid, så afhænger det helt af, hvordan du fornemmer at hun vil kunne spise i søvne. Hun må meget gerne have den rytme, som hun har lige nu - hvor hun får mælk kl 19.30 og sover til kl 02, får flaske og sover videre. Det er helt okay, at hun tager sit længste søvnstræk om aftenen. MEN, hvis du gerne vil have muligheden for at sove lidt længere selv, så kan du godt forsøge, om hun vil tage imod en flaske sen aften, før du selv går i seng. Du kan her prøve at tilbyde hende den imens hun mere eller mindre over. Nogle børn vil spise i søvne og derefter sove videre - og på den måde kan du være heldig at hendes længste søvnstræk så ligger mellem midnat og næste morgen tidlig - men der er dog ingen garanti. Og igen skal du gøre det, som du fornemmer virker. Det er bedre at hun tager sin flaske kl 02 end at hun bliver træt af flasken og begynder at afvise den.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

C-Vitamin

Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.

Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.

På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce